Børne- og familiesagerne er blevet den varme kartoffel her i byrådsvalgets slutspurt i Gribskov
Nyhedsbrev om overgreb på børn og familier i Gribskov og en vigtig reminder om lokalpolitik når det er værst.
4 debatartikler på døgn nummer 4 inden KV25 d. 18. november
Sammen med en række af bekymrede Gribskov borgere har jeg gjort hvad jeg kunne for at bringe debatten om kommunens uværdige behandling af børne- og familiesagerne frem i KV25 debattens forreste række. Men det skulle vise sig meget svært at få nogen som helst til at reagere på de mange opslag på sociale medier samt kommentarer i vælgerdebatterne rundt omkring i kommunen.
Den 6. november sendte jeg sågar et sobert debatindlæg til Netavisen, som desværre afviste at bringe det, hvilket har været et udtalt problem for mig gennem hele valgkampen. Det er som om, at både SN/Ugeposten og Netavisen vægrer at omtale min kandidatur til byrådsvalget og den italesættelse af kommunens problemer, som jeg har iværksat under min kampagne.
Det blev først her 4 døgn inden KV25 valgkampen kulminerer, at der kom en reaktion fra ‘etablissementet’. Til gengæld er det blevet til hele 4 debatindlæg/åbent breve i Netavisen indenfor et døgn.
Noget som jeg ikke er i tvivl om var med til at åbne debatten for etablissementet var et åbent brev skrevet af Kathrine Larsen, formand for Skolebestyrelsen i Horisonten (specialskoletilbuddet i Gribskov Kommune). Hun skyder nemlig med skarpt imod politikerne, bl.a. ved at den eneste navngivne i hele det åbne brev er den konservative 1. viceborgmester Trine Egetved. Kathrine stiller sig nemlig på forældrenes side ved at nævne den uretmæssige mistænkeliggørelse, som kommunen udviser til forældrene. Og dermed overlapper hendes kritik med den jeg selv har været med til at iværksætte.
Det får så åbenbart Trine Egetved til at sende Lars Nielsen, opstillet som nummer 2 på de konservatives liste, i brechen for at forsvare hende og kommunens embedsværk. Det er i hvert fald hvad jeg tror der sker, for Lars Nielsen har ikke på noget tidspunkt virket som om han havde en selvstændig mening om noget som helst igennem hele valgkampen, så at han vågner nu, virker som bestilt arbejde.
Og hans kritik er også af en sådan udflydende og ukonkret karakter, at hans debatindlæg nærmest er overflødigt. Men når der så også kommer reaktioner fra både Nyt Gribskov, Moderaterne og Socialdemokratiet, så bliver der alligevel lidt liv i den samlede bunke klude, at man løfter et øjenbryn.
Uddrag fra Lars Nielsens debatindlæg 14/11:
Selvfølgelig sker der fejl, og det anerkender jeg fuldt ud. Men måden at rette fejl og udvikle området på er ikke ved at gå til angreb i pressen eller på sociale medier med grove udtalelser om, hvor forfærdelige vores medarbejdere og politikere skulle være.
Måske burde den lille gruppe borgere overveje, hvordan det føles for en medarbejder at blive angrebet så voldsomt – og hvilke konsekvenser det har for arbejdsglæden og for vores mulighed for at tiltrække nye dygtige medarbejdere til kommunen. For fortsætter man med at angribe vores medarbejdere på så hård en måde, så risikerer vi i sidste ende, at vi slet ikke kan fastholde eller rekruttere folk. Og hvad gør vi så?
Som folkevalgt er jeg selvfølgelig vant til debat og kritik – det hører med. Men når tonen bliver personlig og hård, og når der spredes beskyldninger uden hold i virkeligheden, så krydser man en grænse. Det hjælper ingen – og det skader den tillid, vi alle har brug for, hvis vi skal løse opgaverne sammen.
Lars Nielsen gør en dyd ud af ikke at konkretisere andet end, at han mener, problemet ligger hos en lille gruppe borgere. Han omtaler medarbejderne som dygtige, og på den måde får han ignoreret de historier, som er lagt frem, IKKE I PRESSEN, som han ellers skriver, men her i mit nyhedsbrev og på andre sociale medier, mestendels Facebook.
Nyhedsbrevet Illusionen om Danmarks podcast-serie om børne- og familiesagerne i Gribskov Kommunen har i de sidste uger været en uundværlig platform for at få sagerne frem til offentligheden, helt uden pressens hjælp. Ikke fordi det ikke ville have værdifuldt, at pressen havde omtalt sagerne, men fordi pressen endnu en gang svigter dens ypperste formål at være en kritisk vagthund (se evt. beskrivelsen af pressens rolle som kritisk vagthund i afsnittet “Den fjerde statsmagt” på side 89-111 i min bog “Illusionen om Danmark - Del 2 - De 3 Fiktioner”).
Jeg vil henvende mig til Lars Nielsen for at få en forklaring på hvad der er ‘beskyldninger uden hold i virkeligheden’ i de indtil videre 4 podcast som jeg har udgivet, og evt. få afkræftet at det er nogle af disse historier han hentyder til.
OBS: Lars Nielsen har valgt (indtil nu!) ikke at svare på min email til ham d. 15/11, hvor jeg beder om at han uddyber sin kritik og forklarer om den har noget med de børne- og familiesager, som jeg har bragt i nyhedsbrevet. At undlade at svare er som at stikke hovedet i busken og meget lig strudsens teknik. Det er en teknik som jeg er vant til at blive udsat for da dem der bruger teknikken ikke er interesseret i at debattere virkeligheden og sandheden om disse sager.
Kort efter Lars Nielsens debatindlæg kommer en næsten enslydende kritik fra Susan Kjeldgaard fra Nyt Gribskov i hendes debatindlæg til Netavisen samme dag. Uddrag herunder:
Netop derfor er det bekymrende at se debatten om vores børneområde udvikle sig i en retning, hvor enkelte borgere og politiske kandidater igen og igen retter grove og uretfærdige angreb mod medarbejdere, der hver dag forsøger at gøre deres bedste inden for de rammer, de er givet.
Umiddelbart kunne man jo godt se de to indlæg som uafhængige af hinanden. Men Susan omtaler problematikken som “Den slags skader arbejdsglæden og gør det sværere at fastholde og tiltrække dygtige folk”, så lægger hun sig meget tæt op ad Lars Nielsens “For fortsætter man med at angribe vores medarbejdere på så hård en måde, så risikerer vi i sidste ende, at vi slet ikke kan fastholde eller rekruttere folk.”
Problemet, må læseren forstå, er ikke den borgerfjendtlige kultur i Gribskov Kommune, men at ‘nogle’ retter grov kritik af kommunens medarbejdere.
Konservative og Nyt Gribskov ser ud til at have koordineret deres indsats for, at dæmme op for kritikken af kommunen, og i valgkampens sidste dage, få vælgerne til at have ondt af kommunens uskyldige medarbejdere. Det er også muligt at Nyt Gribskov bare udnyttede en opportun mulighed for at beskytte den kommunen som partiet har haft en hovedrolle i at udvikle gennem flere byrådsperioder.
Jeg har dog ondt af kommunens medarbejdere som måtte føle sig truffet og som ikke har været med til at mishandle borgere. For det er svært at gøre op med en kultur i en organisation medmindre man er direktør eller bestyrelsesformand/borgmester.
Men hvad med de medarbejdere der vitterligt har skadet børnefamilierne og har deltaget i hetzen imod dem og deltaget i overdrevet mange tvangsfjernelser og splittelser af familier til følge? Skal vi også have ondt af dem?
Her kommer redningen
Problem-reaction-solution. Hvis man har identificeret et problem, så kommer der en reaktion, og så kan man servere en passende løsning. Det er her Moderaternes spidskandidat, Pernille Søndergaard og Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Morten Dahlberg kommer ridende ind på scenen som kavalererne på de hvide heste.
Igen bringer Netavisen et debatindlæg som kommenterer på en af de sager, hvor netop Netavisen selv valgte ikke at bringe borgerens synspunkt. Det skete da en politikers (undertegnede) debatindlæg netop handler om borgerens (mor en datter der har været udsat for pædofilt overgreb) synspunkt, som Netavisen så valgte ikke at bringe.
Den kombinerede rød-lilla helteduo vil iværksætte en uvildig taskforce til at kigge på problemerne mellem kommune og borgere på familieområdet. Bemærk at helteduoen ikke nævner noget om en borgerrådgiver med et eneste ord, en stilling som kommunen og de politiske spidskandidater åbenbart har glemt som en mulighed. I mellem fanfarer og trommehvirvler er det meget uklart hvordan helteduoens taskforce skal virke, og hvem der evt. skulle sidde i en sådan taskforce. Men mon ikke de får overbevist nogle vælgere om at de på den baggrund skal afgive deres stemmer til de to partier? Det er jo sådan kommunalpolitik har virket i mange år: Valgflæsk og brudte valgløfter!
Spørgsmålet er om kommunalpolitikken, som den har set ud i de sidste mange år, ikke for altid har udspillet sin rolle, og en ny tid er indvarslet? En tid hvor politikere ærligt stiller sig til rådighed for borgerne og får ændret udviklingen væk fra den fremherskende “borgerne er til for kommunen” hen til “kommunen er til for borgerne”?
Jeg vælger at tro det sidste.
Jeg vil afslutte med at takke de mange læsere af mit nyhedsbrev, og især dem der har støttet det økonomisk, for det har gjort mig i stand til at sætte fokus på borgerne i den nu næsten forgangne valgkamp uden at mangle brød at putte i munden. I har været med til at bringe borgerne i centrum her i valgkampens sidste dage i Gribskov Kommune på trods af, at medierne har ignoreret problematikken. Yderligere skal den lokale gruppe af borgere som blandt andet gennem Socialt Netværk Gribskov i mange år har kæmpet for de borgere kommunen har trampet på.
Til næste år kommer Alliancen for Børnene, Ungdommen og Fremtiden til at fortsætte med at sætte fokus på disse oversete borgergrupper på landsplan, bl.a. ved stille op til Folketingsvalget. Mennesker før systemet.