Demonstration foran Frederiksberg Rådhus den 22. juli
Jeg har sat Tommy (Monk) Hedelund stævne for at interview’e ham som værende ‘paragraf 75-person’ for Wasan, en mor til fire med irakisk baggrund, som har fået tvangsfjernet sine børn.
Tommy har p.t. mellem 80-100 sager, hvor han hjælper familier mod kommunerne og det øvrige offentlige system, der rask væk tvangsfjerner børn fra familierne.
En mor kæmper alene, men sammen står vi stærkere.
Støt demonstrationen onsdag den 22. juli kl. 10-16, og hjælp Wasan med at holde ud i kampen for sit yngste barn, Noor på 7 år.
At sultestrejke er en absolut sidste udvej som jeg selv på ingen måde kan anbefale. Men jeg anerkender Wasans ret til at bruge denne mulighed for at gøre opmærksom på at Frederiksberg Kommune har stjålet hendes barn og vedbliver med at holde barnet under traumatiserende forhold.
Som arrangør støtter jeg Wasans sag, men jeg opfordrer under ingen omstændigheder andre til at sultestrejke. Sultestrejke er en ekstrem og helbredstruende handling, som udelukkende bør ses som en absolut sidste udvej i en desperat situation.
Demonstration
SULTESTREJKE: Frederiksberg Kommune stjæler børn
Dato og tid: Onsdag den 22. juli kl. 10-16 (Wasan fortsætter sin demonstration derefter og jeg vil derfor anmelde demonstrationen til at fortsætte på ubestemt tid)
Sted: Foran Frederiksberg Rådhus
Demonstrationsleder: Flemming Blicher (undertegnede)
Kontakdetaljer: Mobil: 53891307 - email: flemming.blicher@protonmail.com
OBS: Efter onsdag den 22. juli vil Wasan fortsætte sin demonstrationen og jeg vil anmelde det som en demonstration der fortsætter indtil Wasans datter bliver sat fri af de traumatisernede omstændigheder. Men jeg kan ikke være tilstede efter onsdag den 22. juli. Derfor er der brug for en demonstrationsleder/kontaktperson der kan være på plads foran Frederiksberg Rådhus efter denne dato. Kontakt mig på ovenstående mobilnummer eller email, hvis du har mulighed for at hjælpe som demonstrationsleder/kontaktperson.
Kom og støt op på onsdag den 22. juli kl. 10-16. Det vil i hele demonstrationens løbetid være muligt at komme i kontakt med en repræsentant for demonstrationen ved fysisk fremmøde der hvor der er et rødt kryds på nedenstående kort over Frederiksberg Rådhus:
Afhængigt af fremmødet, vil demonstranterne bevæge sig rundt om Frederiksberg Rådhus-bygningen.
Vi ses (forhåbentligt) på onsdag!
Opslag på Facebook den 27. juli
SULTESTREJKE 24 TIMER I DØGNET
Fra i morgen vil Wasan sultestrejke 24 timer i døgnet foran Frederiksberg Rådhus.
Det er sørgeligt men demonstrationen har indtil videre ikke givet anledning til nogen som helst reaktioner fra Frederiksberg Kommune. Ej heller fra journalister eller etablerede medier!
Videoen er blevet set næsten 70.000 gange. Der er over 500 kommentarer. Mange kommentarer er fuldstændig uden for anstændighedens rækkevidde.
Et spørgsmål er gået igen: HVORFOR ER NOR FJERNET FRA SIN MOR
Det er umuligt at svare på, når kommunen ikke selv kan svare på det.
Der er nemlig ikke en enkel årsag men kommunen har en masse bekymringer. Det har kommunerne tit i sådanne tilfælde.
Kommunen nævner en masse bekymringer når de tvangsfjerner ved fødslen, og det er altid kun liiige midlertidigt, og så får plejefamilien (eller institituionen ved tvangsfjernelse af ældre børn) ofte den fulde råderet til at torpedere at forælderen/forældrene nogensinde får et ordentligt forhold til børnene igen.
I Wasans sag er kommunens bekymringer bygget over mange år siden hendes to teenagepiger i Korsør ville ud og smage nattelivet, hvilket de ikke kunne for deres mor, som sagde nej. Så blev de rådet af ‘venner’ til at søge om at blive tvangsfjernet. Kommunen var velvillig, så pigerne kunne komme ud i Korsørs natteliv mens de boede på institutioner hvor der intet opsyn var med dem. Den ene er idag ødelagt af stoffer af denne grund. Begge pigerne er voksne nu og har forlængst fortrudt og bedt kommunen om at behandle deres mor ordentligt. Men når kommunen først lugter blod så stopper den ikke. Kommunen tvangsfjernede også den yngre bror i samme åndedrag, som i dag sidder i fængsel som 17-årig.
Alt gik godt indtil kommunen blev involveret. Nor på 7 år blev simpelthen tvangsfjernet ved fødsel for 7 år siden og Wasan har haft meget lidt samvær med hende, men de gange der har været samvær har Nor været helt vild med sin mor og kravlet overalt på hende og krammet hende. Men plejemor vil ikke tillade det mere
Demonstrationen handler for så vidt ikke om at Nor blev tvangsfjernet ved fødslen eller hvorfor hun blev det. Men om at Nor ikke får lov at se sin mor sådan som det ellers står skrevet højt og flot i Mette Frederiksens BARNETS LOV fra 2020.
Wasan stopper sin sultestrejke demonstration så snart hun igen får sin datter at se, eller lovning fra kommunen om dette.














