Danmark i front - Til Løkke med SMART CITY/RACE TO ZERO regnskabet
Mens børne-, familie-, sundheds-, handicap- og de øvrige velfærdsområder bliver nedprioriteret, så har mange af landets kommuner indgået en pagt med djævelens udsending. Men hvem står bag udviklingen?
Hvad er SMART CITY?
Hvis du aldrig har hørt om Smart City-begrebet, så er den danske virksomhed Niras et godt sted at finde mere information. Virksomheden har hovedkvarter i Allerød, 61 lokalkontorer over hele verden, 3.000 medarbejdere og over 7.000 såkaldte bæredygtige projekter.
Smart City bliver også kaldt for 15 minutters byer fordi alle borgernes fornødenheder ligger indenfor en radius af 15 minutters kørsel.
På Niras hjemmeside kan du lære alt om hvordan en by bliver til en ‘smart by’. København, Aalborg og Aarhus er gode eksempler på hvordan en by forvandler sig til en SMART CITY:
København
Et helt konkret eksempel fra København på et Smart City initiativ er, at cyklister via skærme på cykelstierne kan se om de skal sætte farten op eller ned for at nå grøn bølge i de næste lyskryds.Aalborg
I Aalborg bruges data fx i forbindelse med affaldssortering og mængder. Nedgravede containere i Aalborg sender data om fyldningsgrader hvilket giver indsigt i borgeradfærd, som kan bruges i mange sammenhænge i forhold til mere effektiv affaldshåndtering.Aarhus
I Aarhus svømmer den sejlende drone WasteShark rundt og samler affald i havnen. På sigt skal en luftdrone kunne assisterer WasteShark og fortælle hvor der er affald og evt. oliespild, som skal indsamles. Alt sammen automatisk.
Hvis du ikke er overbevist om at de ovenstående initiativer kommer til at redde verden ved at holde den globale opvarmning under 1,5 grader celsius, så er der masser af virksomheder, organisationer og partnerinitiativer, der med farverige kort, grafer og billeder, kan massere FNs klimamål ind i din bevidsthed.
Cities Race to Zero er et sådant initiativ, der, i partnerskab med FN, hjælper byer over hele verden til at deltage i kapløbet om at nå FNs klimamål og blive en såkaldt Smart City eller en 15 minutters by. Ifølge Cities Race to Zero’s hjemmesiden er der 5 milepæle som skal tjekkes af for at din by kan deltage i kapløbet:
Din by skal acceptere at klimaudfordringen er reel, ved at afgive et løfte derom
Arbejde på at opnå ‘net-zero’ senest inden år 2050. Net-zero betyder ifølge Dansk Standard at udledningen af drivhusgasser balancerer med den mængde der ‘fjernes’.
Halvér CO2-udledningen i 2030.
Øjeblikkeligt sætte et bæredygtigt projekt i gang (fx. den omtalte affaldsrobot der svømmer rundt i Aarhus Havn
Udføre årlige rapporter med statusopdateringer
FNs klimamål nummer 11
Den informerede læser vil være opmærksom på, at det er et af FNs klimamål der er baggrunden for alle disse klimainitiativer. Du kan læse om FNs 11. klimamål “Bæredygtige byer og lokalsamfund” HER!
Som du kan se og høre i ovenstående video, så er det storbyerne der forurener allermest. Alligevel stiger antallet af byboere. Underligt nok opmuntrer FN denne udvikling, i stedet for at forsøge at modvirke byernes vækst. Så i stedet for at mennesker lever i pagt med naturen, så skal de ind i nogle specialbyggede storbyer, som til gengæld er såkaldt ‘bæredygtige’.
Ja, det er lidt forvirrende, men det er også meningen, for tænk hvis mennesker over hele verden stoppede med at forbruge ekstravagante varer og ligegyldige gadgets? Så ville globalisternes økonomiske vækst være nul, og så er det ikke længere sjovt at tilhøre den globale elite. Og ikke længere sjovt at være en politiker som ikke længere kan få stillet en direktør- eller bestyrelsespost i udsigt, i et af disse såkaldt bæredygtige globalist-projekter.
Danmark er ved at vinde kapløbet!
Ingen steder i verden er tætheden af de aspirerende Smart Cities-byer større end i Danmark. Og det er ikke tilfældigt!
En af de store arkitekter bag den danske succes, nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Wikipedia), har da også været i gang i næsten en menneskealder. Man kan læse om Lars Løkkes bedrifter på Wikipedia:
Da Løkke i 1985 fik 99 stemmer i dengang Græsted-Gilleleje Kommune blev han som kun 21-årig en del af byrådet for partiet Venstre.
Han blev amtsborgmester i 1998 og forlod amtet med et 155 millioner kroners underskud i 2001, for at blive indenrigs- og sundhedsminister i Anders Foghs første regering.
Som indenrigs- og sundhedsminister stod han i spidsen for udskældte initiativer såsom Strukturreformen og Udligningsreformen.
I 2002 forhandlede han som minister ekstra midler til ‘meraktivitet’ på sygehusområdet, et initiativ der hurtigt blev døbt “Løkkeposen” i den offentlige debat.
Ligeledes i 2002 stod Løkke bag “det udvidede frie sygehusvalg”, reformen som sikrede privathospitalerne store økonomiske muligheder, noget som Andres Fogh havde haft som sin mærkesag under valgkampen i 2001.
Løkke modtog kraftig kritik bl.a. fra Statsrevisorerne: “Dette er også af visse oppositionspolitikere blevet beskrevet som et skjult statsligt driftstilskud til private hospitaler eller i det mindste som dårligt købmandsskab.”
Allerstørst af alle Løkkes ‘genistreger’ er dog kommunalreformen, der i store træk betød en sammenlægning af landets kommuner til administrative størrelser, der passer ind i Smart Cities plannerne (hvordan kunne han dog vide…).
Som finansminister fra 2007 til 2009 ledede Løkke forhandlingerne for bankpakke 2 og skattereformen.
I 2009 bliver Anders Fogh udnævnt som Natos generalsekretær og Løkke bliver statsminister.
I 2011 tabte Løkke folketingsvalget til socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt.
I 2012 bliver Løkke bestyrelsesformand for GGGI (Global Green Growth). Et år tidligere havde hans udviklingsminister Søren Pind sørget for 90 millioner kroner til GGGI. I 2013 kunne Ekstra Bladets journalister afsløre at over en et-årig periode blev der brugt 1 million kroner af GGGIs midler på Løkkes flyrejser og hotelophold rundt om i verden. Politiken skrev en artikel under overskriften “Eksperter har læst GGGI-rapport: Det ligner korruption”. Men globalister bliver ikke stillet til regnskab for korruption - de bliver belønnet!
I maj 2014 afdækkede Ekstra Bladet, at Venstre har købt tøj og sko til Lars Løkke Rasmussen for 152.000 kroner i løbet af ti måneder under Venstre-formandens tid som statsminister.
I 2015 dannede Løkke mindretalsregeringer frem til 2019 hvor socialdemokraternes Mette Frederiksen afløste ham som statsminister.
I januar 2018 underskrev Lars Løkke sammen med finansminister Kristian Jensen en aftale med World Economic Forum (WEF), hvor Danmark giver tilsagn om store beløb til WEFs aktiviteter, bl.a. initiativer indenfor PPP (Public Private Partnerships - altså offentligt-privat samarbejde) og PG4 (Partnering for Growth) der handler om grøn vækst-samarbejde. I 2022 bliver Kristian Jensen øverste direktør for Green Power Denmark, der netop både er et PPP- og PG4-initiativ. Kristian Jensen havde tidligere udgivet bogen “Hurra for globaliseringen” og kunne nu endelig i 2022 også høste rigtige økonomiske og karrieremæssige frugter af den globalisering han havde forherliget i bogen i 2003.
I 2022 dannede Løkke partiet Moderaterne.
Ved folketingsvalget i november 2022 vandt Moderaterne 16 mandater hvilket gjorde Lars Løkke til udenrigsminister i Mette Frederiksens anden regering.
I december 2023 underskrev udenrigsminister Løkke en aftale med Antony Blinken om amerikanske militærbaser i Danmark, som afgiver en del af Danmarks suverænitet til USA.
(Derudover har Løkkes karriere været præget af skandaler som Jensensagen, bilagssagen og LøkkeFonden, men bestemt ikke begrænset til dem!)
Det ses af ovenstående Wikipedia-gennemgang, hvordan det betaler sig at lave aftaler med globalisterne (WEF) og stjæle fra danskernes pengepung. Afgivelse af dansk suverænitet til det globalistkontrollerede USA, er bare en sideregning i dette regnskab. Og alt sammen kan Løkke åbenbart skylde på klimaforandringer og Vladimir Putin (forsvarssamarbejdsaftalen med USA).
The people of “Smart City”-Bath strikes back!
England (Forenede Kongerige) er også et af de lande som er længst fremme i Smart City-regnskabet.
Men i England er befolkningen længere fremme end befolkningen i Danmark når det kommer til at kæmpe imod globalisterne. Se nedenstående YouTube-video fra foreningen #Together som forsøger at modvirke globalisternes forsøg på at ødelægge den historiske by Bath i Somerset, England.
Hvornår mon befolkningen i Danmark for alvor begynder at bekæmpe globalisterne?
Bliver det inden eller efter at Lars Løkke Rasmussen får tilbudt en international toppost?
Se nedenstående tidligere opslag her på nyhedsbloggen: