0:00
/
0:00
Transcript

Vandretur, anti-pasti og pizza på Il Molino, samt Salzer

OBS: Nytårskuren og vandreturen er for alle (tilmelding nødvendig) og starter på Hellebæk Station (ikke i Helsingør som først annonceret!). Lørdag 24. januar med start kl. 11.

Kom med ud og gå en tur i Nordsjælland

2026 skal sættes i gang på den helt rigtige måde, nemlig en vandretur langs den nordsjællandske kyst. Turen afsluttes med at sætte tænderne i en af de berømte pizzaer lavet af Il Molinos mesterkokke.

Invitationen blev først sendt ud til at alle betalte modtagere af mit nyhedsbrev, som skulle have chancen først. Der er kun plads til 25, men der er over halvdelen af pladserne tilbage, så alle er velkomne. Men du skal være hurtig. Tilmelding er obligatorisk og du er først tilmeldt når du har fået en bekræftelse fra mig!

Det er en invitation til at bruge en lørdag i januar i det bedste selskab, nemlig dit eget og naturens. Nå ja, og så alle de 24 andre dejlige deltageres:-D

BEMÆRK: Rute og mødested er ændret!

Jeg havde først lagt ruten med start i Helsingør, men efter selv at have gået fra den Helsingør til Hornbæk, har jeg besluttet at afkorte den lidt og starte i Hellebæk. Så er ruten også kun 12,5 km og vi går på de mest naturskønne dele af ruten, og længden er lidt mere spiselig for alle:) Desuden passer det perfekt med at holde en kaffepause på havnen i Hornbæk efter 7,5 km, med kun 5 km tilbage af turen.

Start på Hellebæk Station kl. 11:00

Vi passerer Hornbæk Havn omkring kl. 13:30 (mulighed for kaffe)

Målet er Il Molino i Dronningmølle hvor vi lander omkring kl. 15-15:30

Turen går fra Hellebæk, via Ålsgårde og Hornbæk, til Danmarks nok hyggeligste italienske spisested, Il Molino i Dronningmølle (se Facebook side HER).

Det er en 12,5 kilometer lang gåtur langs den smukkeste nordsjællandske kyststrækning. Og lokaltoget kører også den samme strækning, så du kan altid hoppe på toget hvis bentøjet driller. Toget stopper nærmest lige udenfor Il Molino hvor gåturen også stopper;)

Målet er den hyggelige italienske restaurant (hvor jeg selv arbejder;) i Dronningmølle, lige ved siden af Dronningmølle Station.

Menuen er en Tapas tallerken til forret og en af Christians berømte pizzaer til hovedret. Du får hele menuen (og sågar underholdning bagefter) for kun 175 kr.

Christian holder særskilt åbent for os, og det bliver mig selv - sagde hunden - der serverer for jer, præcist som jeg har serveret for gæsterne i Christian og Kristians hyggelige restaurant siden de åbnede stedet tilbage i juni måned. Det er i øvrigt mig der har skudt videoen herunder:

Steder:

Dato:

  • Lørdag 24. januar 2026

Tidspunkter:

  • 11:00 Vi begynder vandreturen fra Hellebæk Station

  • Ca. 13:30 holder vi en pause i Hornbæk Havn (evt. på en café hvis det er koldt)

  • Ca. 14:30-15:30 vi ankommer til Il Molino i Dronningmølle

  • 16:00 2-retters menu serveres. (koster 175 kr. som betales til restauranten)

  • 17:00 Salzer oplæser fra sine digte (det bliver muligt at købe hans bøger og digte)

Kun 25 pladser!

Tilmelding er nødvendig. Send en e-mail til flemming@de3fiktioner. Du er først tilmeldt når du har fået en bekræftelse fra mig. Der er nemlig kun plads til 25 spisende gæster den dag!

Togene kører lige til døren, både ved starten ved Hellebæk Station og i Dronningmølle. Er du i bil kan du evt. stille bilen i Dronningmølle (eller i Hellebæk). Togene kører 2 gange i timen.

Discussion about this video

User's avatar

Ready for more?