#1: Den fjerde statsmagt - og den manglende tredeling
Uddrag af bogen "De 3 Fiktioner". Bogen er del 2 i trilogien de Illusionen om Danmark og udkommer ved en bogreception i centrum af Silkeborg 31. januar, kl. 15-17. Kom glad og få et stykke kransekage.
Magtens (manglende) tredeling
Som det er ganske tydeligt at læse i det foregående afsnit, er den danske presse en integral del af den politiske magt i Danmark. Og hvis det ikke er i magthavernes interesse, at borgerne for eksempel hører om et nyt politisk parti som Frihedslisten, så sørger den del af pressen, som vi kan kalde hovedstrømspressen (engelsk: mainstream medier) for, at der ikke bliver skrevet noget særligt om partiet. Sådan holdes magthavernes fjender væk fra fadet.
Denne beretning om et nyt partis genvordigheder med at få taletid i medierne viser et mismatch med det billede af hovedstrømspressen, som de fleste danskere, formentlig, er i besiddelse af om en fri og uafhængig presse. Mange borgere kan sågar referere til udtrykket ‘den fjerde statsmagt’, når talen falder på medierne og pressen.
Lad os først undersøge, hvad der egentlig ligger bag dette udtryk ‘den fjerde statsmagt’. Hvad betyder det, når man refererer til den fjerde statsmagt?
Som udgangspunkt er det underforstået, at der eksisterer de forudgående tre statsmagter, og derfor skal man også kende til dem for at forstå den fjerde statsmagt. I næste kapitel dykker vi længere ned i magtdelingslæren og den moderne forståelse af Montesquieu som ophavsmand til magtens tredeling. For nærværende skal vi blot konstatere, at Montesquieus tredeling af magten i teorien betyder, at man adskiller en stats magtudøvelse og breder den ud på tre områder: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Magten bliver på den måde separeret i tre undergrupper, hvor magthaverne i undergrupperne ideelt set er uafhængige og adskilt fra hinanden. Denne tredeling har også været en direkte inspiration til den danske Grundlov.
I Grundlovens § 3 står følgende om magtens tredeling:
Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening.
Den udøvende magt er hos kongen.
Den dømmende magt er hos domstolene.
Men Folketinget vil gerne have, at vi forstår det anderledes, så hvor Grundloven anfører ‘kongen’, skal der i virkeligheden stå ‘regeringen’. Således skriver Folketinget på deres hjemmeside om magtens tredeling (se Folketingets hjemmeside HER!):
Det er bestemt i Grundlovens § 3, at magten skal deles i tre:
den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening)
den udøvende magt (regeringen)
den dømmende magt (domstolene).
Magtdelingslæren vender vi som sagt tilbage til i næste kapitel, for nu skal vi se nærmere på den fjerde statsmagt, som lægger sig op af denne tredeling.
Den gængse forståelse af en fri og uafhængig presse, som holder magthaverne i skak, kædes ofte sammen med begrebet den fjerde statsmagt. Det er der selvfølgelig en årsag til og ikke mindst nogle hager ved, for det er desværre ikke helt så rosenrødt, som det ved første øjekast ser ud til at være. Tværtimod kan man godt få den tanke, at magthaverne benytter disse forskellige begreber til at holde befolkningen i skak, hvilket i givet fald ikke kun er et dansk fænomen.
…fortsættes i De 3 Fiktioner
Læs videre i bogen De 3 Fiktioner der udkommer 31. januar 2025.
På udgivelsesdagen vil der være en bogreception, hvor alle er velkomne til at komme og få et stykke kransekage, se og høre om bogen, og evt. købe den.
Herunder kan du finde planen for den danmarksturné som forfatterne tager rundt på, og som påbegyndes med bogreceptionen i hjertet af Silkeborg (det nøjagtige sted for bogreceptionen forbliver en hemmelighed indtil tæt på udgivelsesdagen).
Nedenstående nyhedsbrev indeholder den opdaterede plan for danmarksturnéen:
