Dr. Med. Freddie Poulsen er skyld i fyring af generaldirektør for Færøernes nationale Radio og TV-selskab
Generaldirektøren for KVF blevet fyret fordi "en konspirationsteoretiker" var blevet fritaget for licens - Freddie ville ikke betale licens, hvis ikke KVF kunne dokumentere deres historier
(lyt til interview’et med Freddie ved at klikke på icon’et ovenover)
Dr. Med. Freddie Poulsen ville ikke betale licens: “KVF lyver jo for mine licenspenge!”
Freddie Poulsen forlangte af det statsejede medieselskab Kringvarp Færoyar (KVF) - en pendant til Danmarks Radio - at hvis han skulle betale licens, så skulle KVF dokumentere de historier de viderebragte for hans licenspenge.
For eksempel var Freddie utilfreds med at KVF bragte historier om 9/11 men glemte at forklare hvorfor “Bygning 7” falder sammen, da den jo ikke blev ramt af noget fly.
Se eventuel den nedenstående video om “Bygning 7” med lektor emeritus ved Københavns Universitet, Niels Harrit:
KVF kunne ikke give Freddie Poulsen nogle logiske forklaringer på blandt andet “Bygning 7” fænomenet. Sagen endte med at Freddie blev fritaget for licens.
Men nu er sagen blusset op igen, for tidligere på måneden blev KVFs generaldirektør, Ivan Niclasen, fyret for at have fritaget Freddie Poulsen fra at betale licens. Se omtale HER!
Men sagen bliver endnu mere snørklet for nu skriver journalisternes fagmedie at generaldirektøren muligvis slet ikke er fyret, se omtale HER!
Lyt til interview’et med Freddie, hvor han forklarer hele sagen
En lille uges tid efter fyringen fik jeg d. 10. december et interview med læge Freddie Poulsen, hvor han forklarer hele den snørklede sag, som for ham går helt tilbage til 2009. Du kan lytte til interview’et ved at klikke på icon’et øverst i dette nyhedsbrev!
Freddie var som læge ansvarlig for Færøernes respons på svineinfluenza-pandemien. Svineinfluenza blev også kaldt for H1N1 og er identisk med den Influenza som Influenza A-vaccinen forsøger at beskytte mod.
Den vågne læser ved godt at Svineinfluenzaen (H1N1) i 2009 var orkestreret af medicinalindustrien, og hvis læseren ikke ved det, så kan jeg anbefale en artikel i Politiken fra den 10. juni 2010 der har titlen “Øf øf, sådan tjener man 42 milliarder”, der netop handler om H1N1-pandemien i 2009. Artiklen ligger desværre bag en betalingsmur, men du kan læse lidt mere af artiklen ved at finde artiklen på Internettets huskemaskine: Se artiklen på WayBack Machine HER!
11 år efter medicinalindustrien narrede en hel verden med svineinfluenzaen, opstod så corona-pandemien i 2020. Som du sikkert kan gætte, så har Freddie været ekstremt aktiv i at oplyse om medicinalselskabernes bedrag på de Færøske sociale medier under hele pandemien. Derfor er han blevet en stor irritation for statsapparatet.
Tilbage i 2009 blev Freddie ramt af stress under hans arbejde med Svineinfluenza-pandemien, og efterfølgende ramt af en meget tidlig og meget lusket Me Too-kampagne. En radiostation på Færøerne kørte en regulær hetz mod Freddie, og fik en masse kvinder til at stå frem. Selvom Freddie intet ulovligt eller seksuelt grænseoverskridende havde foretaget sig som læge, blev han alligevel dømt i en meget usædvanlig og uretfærdig retssag.
I sommeren 2024 blev Freddie Poulsens Me Too-sag offentliggjort for første gang, hvilket skete via et interview jeg lavede med Freddie d. 21. august. Du kan lytte til podcasten herunder:
Du kan i øvrigt høre Freddie fortælle om hele hans rejse med at afdække den konspiration, som vitterligt har taget favntag med hele verden, via et andet interview fra d. 13. juli 2024 herunder:
Freddie skal i retten igen til januar - Vil ikke betale skat
Timingen i at KVFs generaldirektør står til fyring er måske ikke så tilfældig. Freddie Poulsen skal nemlig i retten i en anden relateret sag. Han har nemlig for flere år siden meddelt Told og Skat på Færøerne at han ikke vil betale skat medmindre de kan bevise at de ikke bruger pengene til at dræbe andre mennesker.
Freddie mener nemlig at færøske (og dermed danske) skattepenge er blevet brugt til at føre krig mod uskyldig mennesker i blandt andet Afganistan, Irak og Libyen. Desuden mener han at coronavaccinerne var med til at dræbe flere end der blev reddet fra at dø af corona.
I stedet for at bevise dette har Told og Skat på Færøerne anlagt en retssag mod Freddie, hvor de beskylder ham for at true deres medarbejdere.
Du kan høre Freddie fortælle om at han ikke har truet Told og Skats medarbejdere. Han har faktisk slet ikke talt med dem om det, for det var hans bank han talte med om sagen, som altså nu skal for retten på Færøerne d. 10. januar 2025.
Offentlige myndigheder er i bund og grund private virksomheder
Freddie fortæller blandt andet i podcasten at det færøske landsstyre er et privat selskab og derfor ikke den offentlige myndighed de fleste går og tror det er. Et af de argumenter Freddie bruger, er, at Færøernes Landsstyres statsobligationer er noteret på Nasdaq Børsen i København. Den statslige organisation agerer som om den var en virksomhed, der skal generere penge, i stedet for bruge ressourcerne på at skabe velfærd for befolkningen (klik evt. på billedet herunder). I øvrigt er hele området omkring statsobligaitoner beskrevet meget indgående i min kommende bog “Illusionen om Danmark - Del 2 - De 3 Fiktioner”, der er planlagt til at udkomme i slutningen af januar 2025.
KVF-fyringen er muligvis koordineret med Told og Skats retssag mod Freddie
Det er påfaldende at Freddie nu forsøges dømt for trusler, når han bare beder Told og Skat om beviser på, at de ikke medviser til at slå uskyldige mennesker ihjel.
Men, på den anden side, det er også en stor mundfuld for staten at sluge, at folk ikke behøver at betale skatter og afgifter til en korrupt og morderisk stat. Hvad sker der den dag der er mange blandt befolkningen der ligesom Freddie kræver at staten opfører sig ordentligt?
Det er min egen mening at den tid kommer nærmere, og det er modige mennesker som Freddie Poulsen der medvirker til at det sker før end senere.
1000 tak, Flemming, for dette fantastiske og inspirerende interview.
Kudos til den utroligt stærke, men beskedne og stilfærdige kæmpe, Freddie Poulsen.
💪❤️
Freddie Poulsen er en guttermand! Det er simpelthen vand på min mølle. Vi har alle et moralsk ansvar i forhold til vores kriminelle stat og dens lakajer (retssystemet). Han er et lysende eksempel på retskaffenhed! Bravo. Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan presser vi vores kriminelle stat til at stoppe dens ulovlige krigshandlinger og ulovlige menneskekrænkende aktiviteter? Men Freddie Poulsen har fundet en vej. Han skal have vores opbakning og vi skal blive flere som ham.
Iøvrigt er Politiken-artiklen om svineinfluenza fra 2010 i WayBack-maskinen heller ikke tilgængelig, men det er nu mindre vigtigt;-) man kan tilgengæld læse om svineinfluenza-bedraget i en tilgængelig Information-artikel fra 2009:
https://www.information.dk/indland/2009/12/11-juni-2009-gik-verden-panik
Tak Flemming og tak Freddie!