Kong Frederik 10. er muligt offer for landsforræderi
Kong Frederik 10. bliver involveret i mulig ulovlig afgivelse af suverænitet, når han som kommende konge skal underskrive lovændringer i.f.m. amerikanske militærbaser på dansk grund
Kommende konge skal underskrive lovændringer i.f.m. forsvarssamarbejdsaftalen med USA
Den kommende kong Frederik 10. er mere eller mindre tvunget til, indenfor de næste par måneder, at underskrive en lov, hvor han afgiver dansk suverænitet til USA i.f.m. de planlagte amerikanske baser.
Derfor kan anklager om landsforræderi muligvis rettes mod ham på et senere tidspunkt sammen med de involverede politikere og embedsmænd.
Tidsforløbet for aftalen med USA
Tidsforløbet for den underskrevne bilaterale forsvarssamarbejdsaftale mellem Danmark og USA ser således ud:
10. februar 2022: Den socialdemokratiske regering med Mette Frederiksen som statsminister annoncerer, at den vil påbegynde forhandlingerne om en bilateral forsvarssamarbejdsaftale med USA.
19. april 2022 og frem til 21. september 2023: Mette Frederiksens to regeringer afholder i alt 5 forhandlingsrunder med USA.
19. december 2023: Regeringen rådfører sig med Det Udenrigspolitiske Nævn og orienterer forsvarsforligskredsen om aftalen.
20. december 2023: Regeringen offentliggør for første gang den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale med USA, hvilket foregår på Forsvarsministeriets hjemmeside.
21. december 2023: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen underskriver forsvarssamarbejdsaftalen sammen med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken.
Primo 2024: Det er regeringens plan, at aftalen skal træde i kraft, når Folketinget snarest muligt har foretaget de nødvendige lovændringer. Den nye lovgivning, der afgiver dansk suverænitet til USA, kræver Frederik 10.s underskrift for at aftalen kan blive gældende.
Frederik 10. er som kommende konge nærmest tvunget til, indenfor de næste par måneder, at underskrive en lov, hvor han afgiver dansk suverænitet til USA i.f.m. de planlagte amerikanske baser.
Derfor kan anklager om landsforræderi muligvis rettes mod ham på et senere tidspunkt sammen med de involverede politikere og embedsmænd.
Kom og deltag i “JUSTICE FOR PINGO”-markering ved tronskiftet på Christiansborgs Slotsplads
En markering af det mulige højforræderi som den kommende kong Frederik 10. bliver involveret i, kommer til at foregå d. 14. januar fra kl. 11-16 (mødested Rytterstatuen på Slotspladsen). Se event på Facebook ved at trykke på knappen herunder:
Hvad er ‘landsforræderi’ ifølge straffeloven?
Kapitel 12 i straffeloven omhandler “Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”. I paragraf 98 defineres landsforræderi og hvilken straf forræderiet udmømter sig i:
§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid.
Desværre er det ikke bare lige muligt at rejse en anklage om landsforræderi, selvom overtrædelser af paragraf 98 er underlagt det man kalder for ‘offentligt påtale’. Kapitel 12 i straffeloven afsluttes med paragraf 110 f., hvor der står at at det ‘sker efter justitsministerens påbud’:
§ 110 f. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.
Dermed kan der ikke rejses tiltale mod for eksempel en statsminister eller en anden minister, uden at justitsministeren har taget beslutning om at det skal ske.
Desværre er det jo sådan at justitsministeren er afhængig af sin statsministers nåde, samt regentens nåde. Med hensyn til det sidste, så har alle folketingsmedlemmer underskrevet Grundloven, hvori der står direkte at ministeren er underlagt regenten:
§ 14 Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen.
Så derfor har anklagen om, at den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale med USA reelt er landsforræderi, desværre lange udsigter, i hvert fald så længe den siddende regering er positivt stemt for aftalen.
Folketingets lovmæssige behandling af forsvarssamarbejdet er endnu ikke offentliggjort
På Folketingets hjemmeside kan man afkode at Folketingets forsvarsudvalg endnu ikke er blevet præsenteret for hvordan den parlamentariske proces skal foregå i.f.m. den allerede underskrevne forsvarssamarbejdsaftale.
Enhedslistens forsvarsordfører Trine Pertou Mach har stillet forsvarsministeren netop spørgsmålet om den parlamentariske proces. Det spørgsmål har hun endnu ikke fået besvaret, hvilket man kan se af ‘Spørgsmål 73’ i forsvarsudvalget på Folketingets hjemmeside.
Undertegnede abonnerer på dette svar, og skal nok informere her på bloggen, når der kommer et svar fra forsvarsministeren. Husk at trykke ‘Subscribe now’ herunder, hvis du ikke allerede abonnerer på bloggen/nyhedsbrevet/podcasten, så du kan følge med i udviklingen i denne vigtige sag:
Læs også nedenstående tidligere opslag om “JUSTICE FOR PINGO”-markeringen:
Sender et link fra DR.DK
De opfordrer danskerne til at give den nye konge et godt råd med på vejen. Vi kan skrive et her:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/send-et-raad-til-den-kommende-konge
👑