#3: Den fjerde statsmagt, overvågning, censur og propaganda - en del af demokratiet?
Dette er endnu et 4. statsmagt-uddrag af bogen "De 3 Fiktioner". Bogen er del 2 i trilogien Illusionen om Danmark og udkommer ved en bogreception i centrum af Silkeborg 31. januar, kl. 15-17.
Overvågning, censur og propaganda - en del af demokratiet?
Der foregår et væld af censur og propaganda i de danske medier, selvom danskerne i mange år er blevet bildt det modsatte ind og derfor ikke kan tro det. Struensee ophævede ellers censuren i 1770, men den kom snart tilbage, og selv N.F.S. Grundtvig blev i sin tid censureret helt frem til 1837. Eftersom det foregik under enevælden, er det lettere at forstå, at kongen udnyttede sin altdominerende magt. Censur var ikke noget, der forsvandt med den første Grundlov i 1849. Magthaverne har altid udnyttet muligheden for at indføre censur, også i tiden efter 1849, hvor den ellers officielt blev forbudt med Junigrundlovens § 91. Der var især rigeligt med censur under Estrup i provisorietiden (1885-1894), hvor han blandt andet lavede tillæg til Straffeloven og Presseloven, der strammede censuren i landet.
En anden dansk forsker, Jakob Vrist Nielsen, har skrevet en ph.d. om aflytning og overvågning. Hans forskning promptede Kristeligt Dagblad til at skrive en artikel om Vrist Nielsens afhandling “Truslen mod Demokratiet”, hvor han blandt andet beskriver den overvågning, som telefonistinder udførte i næsten et århundrede. Nedenstående er et uddrag af artiklen fra 29. juni 2021:
Under Første Verdenskrig sørgede radikale ministre for, at Socialdemokratiets formand Thorvald Stauning uden retskendelse blev overvåget. I 1930’erne var Stauning statsminister, og nu var det kommunister som folketingsmedlemmerne Aksel Larsen, Arne Munch-Petersen og Alfred Jensen, som socialdemokratiske ministre sørgede for at få overvåget.
Under Anden Verdenskrig nåede telefonaflytning og anden overvågning hidtil usete højder og omfattede nu personer af stort set enhver politisk observans, Og da befrielsen kom, fulgte et øget krav om overvågning fra de sejrende allierede magter. I Befrielsesregeringen blev Alfred Jensen trafikminister, og dermed fik den tidligere overvågede kommunist ansvaret for, at alle mistænkelige personer blev overvåget.
Hvis nogen gik og troede, at aflytning af telefonsamtaler kun hører amerikanske spændingsfilm eller den moderne digitale tidsalder til, kan læsning af Ph.D. afhandlingen ”Truslen mod demokratiet. Teleovervågning i Danmark 1916-1945” afkræfte dette. I afhandlingen beskriver historikeren Jacob Vrist Nielsen nemlig, hvordan telefoner er blevet aflyttet omtrent lige så længe, som der overhovedet har været telefoner.
”Argumentet for overvågning har altid været, at det var nødvendigt at holde øje med politisk yderligtgående og potentielt kriminelle personer. Men jeg argumenterer for, at masseovervågningen, som myndighederne benyttede til at værne om demokratiet, selv var udemokratisk,” siger Jacob Vrist Nielsen.
I sin afhandling beskriver han, hvordan telefonaflytning voksede fra at være en sidebeskæftigelse for telefonistinderne ved omstillingsbordene under Første Verdenskrig til i 1943 at være en aktivitet udført af 190 til formålet ansatte specialmedarbejdere, som tilsammen aflyttede mellem 20.000 og 25.000 samtaler om måneden.
Det er muligt, at Danmark med befrielsen i 1945 genvandt friheden fra tyskerne, men de blev ikke fri for overvågning, hvilket Vrist Nielsen beskriver i artiklen:
”For eksempel blev der aflyttet flere udlandssamtaler i de fem befrielsesmåneder, hvor hele frihedscensuren var i virke, end i hele 1944. Det var den øgede frihed, som betingede den øgede overvågning, og i Danmark — som i alle de andre tidligere besatte lande — kom friheden til at gå hånd i hånd med masseovervågningen,” forklarer Jacob Vrist Nielsen.
Rent overvågningsmæssigt gik Danmark fra at være besat af fascistiske Tyskland til at være proxy-besat af fascistiske, internationale kræfter med USA som hovedkraft. Det er værd at bemærke, hvordan Vrist Nielsen beskriver, at det ikke bare var Danmark men alle øvrige, tidligere besatte lande, der mærkede indledningen til masseovervågning med USA i rollen som Vestens ‘politibetjent’.
Artiklen afslutter med en salut til den nuværende overvågning af samfundets borgere:
”I en retsstat er det en grundpræmis, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men med masseovervågning er det lige omvendt. Her er alle potentielt skyldige – også selv om det modsatte bliver bevist. Det er jo ikke sådan, at overvågningen bliver afviklet, hvis det viser sig, at de fleste af de personer, som bliver overvåget, ikke gør noget ulovligt. Tværtimod er tendensen nærmere det modsatte, nemlig at overvågningen i stedet udvides. Derfor følger overvågningen også sin egen logik, hvor overvågning betinger mere overvågning, som igen betinger mere overvågning.”
Videnskab.dk bragte 14. august 2022 en artikel af Jakob Vrist Nielsen under overskriften “Telefondamer overvågede befolkningen – og blev samtidig selv overvåget”. Et af de mest interessante pointer ved artiklen er, at Vrist Nielsen også afslører, at politiet overvåger befolkningens telefoni. Her kommer et uddrag fra artiklen:
Overvågningen af telefonistinderne kom også til at danne forbillede for politiovervågning.
I april 1938 udformede Ministeriet for offentlige Arbejder, som havde ansvaret for telefonselskaberne, en kontroversiel instruks. Den gav højtstående politiembedsmænd mulighed for at foretage aflytninger på telefonselskabernes net – helt uden retskendelse.
Instruksen var udsat for massiv kritik i pressen og i Folketinget, fordi den gav politiet en magt, som det ellers kun havde i diktaturstaterne.
Men Ministeriet for offentlige Arbejder ræssonerede, at når det var taget for givet, at telefonselskaberne måtte aflytte telefonistinderne uden retskendelse, så måtte det også være givet, at politiet måtte aflytte danskerne uden retskendelse.
For det meste var det da også telefonistinder, som foretog aflytningerne for politiet. Først ved retsplejelovsændringen i 1954 blev det indskærpet, at politiet selv skulle foretage aflytningerne.
Det er muligt, at danskerne er af den opfattelse, at vi lever i en retsstat, men vi overvåges, som var det et diktatur. Aflytningen og den øvrige overvågning er ikke blevet mindre siden dengang. Tværtimod, for nu har også private medieselskaber som teleselskaber, internetudbydere og elektronikproducenter fået adgang til danskernes data, der kan bruges til overvågning. At danskerne overvåges så massivt, var netop essensen af Lars Findsen-sagen med afsløring af amerikanernes aflytning af de danske internet-data-krydsfelter. Desuden er det højt proklamerede 5G netværk designet til overvågning af befolkningen. Både Findsen-sagen og 5G er blevet gennemgået i den første bog i trilogien.
I 1939 findes et fint bevis på, at Grundlovens paragraffer altid kan bøjes af magthaverne. Allerede inden Tyskland invaderede og besatte Danmark, havde Danmarks regering indført censur. Bemærk, at det skete INDEN nazisterne besatte landet! Inden Danmark blev besat, måtte dansk presse ikke forholde sig åbenlyst kritisk over for regimet i nabostaten Tyskland.
Vi vil i det følgende gennemgå tre eksempler på propaganda i 1900-tallet, der viser, at fænomenet ikke er nyt, men er et redskab, som magthaverne ikke har tøvet med at anvende i tidligere tider.
Link:
Kristeligt Dagblad artikel fra 29/6-2021 “Truslen mod demokratiet”:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historiker-lige-saa-laenge-vi-har-haft-telefoner-er-de-blevet-aflyttet
Har du ikke læst de to første afsnit om Den fjerde statsmagt, så kan du finde dem herunder:
Læs videre i bogen De 3 Fiktioner der udkommer 31. januar 2025.
På udgivelsesdagen vil der være en bogreception, hvor alle er velkomne til at komme og få et stykke kransekage, se og høre om bogen, og evt. købe den.
Herunder kan du finde planen for den danmarksturné som forfatterne tager rundt på, og som påbegyndes med bogreceptionen i hjertet af Silkeborg (det nøjagtige sted for bogreceptionen forbliver en hemmelighed indtil tæt på udgivelsesdagen).
Nedenstående nyhedsbrev indeholder den opdaterede plan for danmarksturnéen:
