Borgermøde om solcelle- og vindmølleparker i Vrensted 25. februar

Borgermøde om problematikker vedrørende solcelle- og vindmølleparker, bl.a. helsefarlig støj fra vindmøller, fald i naboernes ejendomsværdi, "uvedvarende" energi, mulig PFAS og BPA-forgiftning m.m.

Kort over PFAS forureningen i Danmark (2022). Kilde: TV 2/Danske Regioner

Indkaldelse til borgermøde

Undertegnede har gennemført en række interviews med byrådsmedlemmer fra Hjørring Byråd angående foreslåede sol- og vindmølleparker i kommunens sydlige del. Projekterne benævnes område 35 og område 37 i Hjørring Kommunes sagsbehandling (se HER!).

Støttet af lokale borgere fra Løkken og Vrensted har undertegnede taget initiativ til et borgermøde i Byens Hus i Vrensted om de foreslåede planer vedrørende vedvarende energiparker (VE-parker) i området.

Emne: Forgiftning af natur og mennesker og andre kritiske problemstillinger vedrørende foreslåede VE-parker i Løkken og Vrensted.

Tid: Tirsdag 25. februar kl. 17-21

Sted: Foredragssalen i Byens Hus, Stationsvej 12, Vrensted, 9480 Løkken

Forplejning: Øl og vand sponsoreres af købmanden i Vrensted. Sandwich, oste- og rullepølsemadder kan købes til rimelige priser

Program

17:00: Kort introduktion til borgermødet og område 37 (og 35)

17:15: “Vindmølleindustriens skjulte kræfter” ved Flemming Blicher

17:30: “Uvedvarende energi” ved seniorforsker, cand.scient., ph.d. Mads Frederik Hovmand ved Biologisk Institut på Københavns Universitet

18:00: “Lavfrekvent støj og helbred” indlæg ved civil ingeniør og ph.d. Maria Harrestrup

18:30-19:00: Pause (øl, vand, sandwich, oste- og rullepølsemadder)

19:00: "Grøn lovgivning - Regeringens røde løber til vindmølleindustrien" indlæg ved Carsten Dreisig Hansen, Motvind Denmark

19:20: “Hjørring Kommunes behandling (områderne 35 og 37)” indlæg ved Flemming Blicher

19:45: “Vendelbolistens politik omkring solceller og vindmøller”

19:55: Kort pause til opstilling af debatpanelet

20:00: Debatpanel - borgerne kan rette spørgsmål til alle indlægsholdere

21:00: Slut

Ændringer i programmet:

Desværre blev Peter Skeel Hjorth forhindret i at komme i sidste øjeblik. Hans indlæg “Vindmølleindustriens skjulte kræfter” bliver derfor kort opsummeret af Flemming Blicher (Peter Skeel Hjorth har udgivet flere bøger om emnet, bl.a. bogen “En skjult magt”)

De planlagte indlæg fra opstillerne (de enkeltpersoner eller grupper der har ansøgt om at opstille solcelle- og vindmølleparkerne) udgår, da de ikke har vendt tilbage på henvendelser, eller ikke har ønsket at deltage)

Der var oprindelig sat meget mere tid af til politikerne, men det er kun Vendelbolisten der har ønsket at holde et indlæg om partiets politik omkring solceller og vindmøller.

---

Falder naboernes ejendomsværdi hvis der opføres kæmpevindmøller ved Løkken? - JA!

---

Podcasten Vind-KRÆFT

Undertegnede har siden mandag 27. januar 2025 interviewet en række af Hjørring Byråds medlemmer om de foreslåede VE-parker i Vrensted og Løkken. Pågældende interviews er udgivet her på platformen i en podcast med titlen Vind-KRÆFT.

Du kan lytte til nævnte podcasts ved at klikke på dem herunder:

#1 - Podcasten Vind-KRÆFT

#2 - Podcasten Vind-KRÆFT

#3 - Podcasten Vind-KRÆFT

Problematikker omkring solcelle- og vindmølleparkerne i Vrensted og Løkken

Initiativet til dette borgermøde udspringer af mistillid til den proces, som Hjørring Kommune og ansøgerne hidtil har anvendt til at behandle ansøgningerne for område 35 og 37. Processen er fra et borgersynspunkt ikke kritisk nok i forhold til, at der muligvis bliver truffet beslutninger, som kan have store negative økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser for lokalområdet og lokalområdets befolkning.

En række af problemstillingerne specifikt for område 35 og område 37 er berørt på hjemmesiden “alliancen-buf.dk”

På vegne af en række borgere i Vrensted og Løkken har undertegnede i skrivende stund indkaldt kommunaldirektører, borgmesteren, byrådspolitikerne og ansøgerne samt en repræsentant for Vestas.

Også Miljøstyrelsens Videnstaskforce for PFAS er inviteret til at deltage som indlægsholdere, hvilket formand for udvalget Anders Baun har afvist.

En af de vigtigste problemstillinger er den mulige forgiftning af mennesker, dyr og miljø, som udledning af PFAS og BPA fra solceller og vindmøller kan forårsage.

PFAS og BPA forgiftning af natur og mennesker

Hvad er PFAS?

Nedenstående er kopieret fra Wikipedias opslag om PFAS (uddrag):

Hvad er PFAS

”PFAS er en samlet betegnelse for en række flourholdige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.

Børn, der indtager stofferne, får skadet deres immunsystem, mens PFAS-indtag hos voksne blandt andet kan føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer.

Ved høje koncentrationer kan det medføre en øget risiko for kræft.”

Kemi

Hvis alle hydrogenatomer i kulstofkæden er udskiftet med fluor, kaldes stoffet en perfluoralkylforbindelse, og hvis der stadig er hydrogenatomer tilbage, kaldes stoffet en polyfluoralkylforbindelse. Kulstofkæderne kan både være lineære og forgrenede og indeholde fra 4 til 16 kulstofatomer. Alkylforbindelsen kan have funktionelle grupper som sulfonsyrer, carboxylsyrer, alkohol, fosfater, og andre. Blandt de kendteste PFAS-stoffer er perfluoroktansulfonsyre (PFOS) og (PFOA).

Samtidig med at perfluoralkylforbindelserne er uhyre stabile og kaldes for “evighedskemikalier”, er de ganske særligt overfladeaktive, da de er både hydrofobe (vandskyende) og oleofobe (olie- og fedtskyende). Desuden er de elektrisk isolerende og har en meget høj termisk og kemisk stabilitet. Netop på grund af disse egenskaber finder de udbredt anvendelse. Som andre fluorforbindelser er PFAS klassificeret som farlige eller identificeret som problematiske. PFAS mistænkes for at være miljøforurenere og brugen i EU er reguleret. Et højt niveau af PFOS under graviditeten øger risikoen for fedme. PFAS i drikkevand ser ud til at svække tandemaljen hos børn og dermed øge sandsynligheden for huller i tænderne. To perfluor alkylforbindelser er i 2009 føjet til Stockholm-konventionens liste over persisterende organiske miljøgifte.

Der kendes over 600 kemiske stoffer, som indgår i samlebetegnelsen PFAS.

PFAS bruges i forskellige dele af vindmøller på grund af deres unikke egenskaber. Disse kemikalier er ekstremt modstandsdygtige over for vand, olie og varme, hvilket gør dem ideelle til anvendelse under ekstreme forhold. I vindmøller kan PFAS findes i smøremidler, korrosionsbeskyttende belægninger, kabler og nogle elektroniske komponenter. Brugen af dem forlænger udstyrets levetid, reducerer vedligeholdelsesbehovet og forbedrer vindmøllernes driftseffektivitet.¹

Solpaneler kan meget vel redde planeten. Men den måde, de produceres og bortskaffes på lige nu, skader miljøet alvorligt. Tusindvis tons PFAS-affald bliver deponeret hvert år - og sektoren har ingen idé om, hvordan man skal håndtere det.²

Fangersamfundet i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), Nordøstgrønland, har nogle af verdens højeste koncentrationer af PFAS i blodet, selv om de bor langt væk fra kilder til forurening med per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS).³

Hvad er BPA?

BPA er forkortelsen af den engelske betegnelse Bisphenol A. Den korrekte danske betegnelse er Bisfenol A.

Nedenstående er kopieret fra Wikipedias opslag om Bisfenol A (uddrag):

Bisfenol A bruges i mange forskellige produkter som plast, maling, lak og lim. Stoffet er svært opløseligt i vand, og det ophobes ikke i særlig høj grad i organismen. Derimod er det mistænkt for at være hormonforstyrrende og for at have skadelig virkning på menneskers og dyrs frugtbarhed. Ifølge forskning har biolog Michael Skinner dokumenteret bl.a. at Bisfenol A giver overvægt og skader reproduktionsevnen i afkom af rotter.

Forekomst i miljøet

Der sker erfaringsmæssigt udslip af stoffet under produktion, ved normal brug og under genanvendelse af forskellige elektroniske produkter og affald. Disse udslip havner i recipienten, dvs. vandløb og kystnære havområder, hvor stoffet kan findes i bundslammet. Bisfenol A er tidligere fundet i vandløb, søer og sedimenter i Europa. Bisfenol A er også påvist i fisk i de samme områder og i muslinger og torskelever langs kysten. I nærheden af enkelte store befolkningsområder blev der påvist let forhøjede niveauer i sedimenter. Generelt blev der dog kun fundet lave niveauer i havområderne.

Anvendelsesområder

Der bliver hvert år produceret ca. 700.000 ton bisfenol A i EU-området. Størstedelen af det bruges i fremstillingen af plastmaterialet polycarbonat. Dette materiale har mange anvendelser som f.eks. til plastbeholdere, beregnet til mad- og drikkevarer, [4] i elektroniske apparater og i biler. Desuden bruges bisfenol A i maling, lak, lim og gulvbelægninger. Endelig indgår det i de bromerede flammehæmmere, som bruges i datamaskiner i form af stoffet tetrabrombisfenol A, som nedbrydes til henholdsvis brom og bisfenol A.

Stoffets biologiske virkninger

Bisfenol A er giftigt for vandlevende organismer. Visse testresultater antyder, at stoffet kan virke hormonforstyrrende på fisk og snegle selv ved lave koncentrationer. Forsøg med pattedyr viste, at stoffet var hormonforstyrrende og nedsatte frugtbarheden, men hvis man kun bruger meget lave doseringer, giver forsøgene modstridende resultater. Derfor er der sat nye undersøgelser i gang.

Bisfenol A er klassificeret som lokalirriterende og allergifremkaldende ved hudkontakt. Desuden er stoffet optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Ifølge Miljøstyrelsens publikation ”Kortlægning af kilder og niveauer af Bisphenol A i drikkevand” vil et meget lavt drikkevandskvalitetskriterie for Bisfenol A på ca. 0,1 ng/L medføre, at 1 kg Bisfenol A kan forgifte 10 milliarder liter drikkevand.

Vindmøllevinger er lavet af glasfiber, der er imprægneret med epoxy for at gøre dem stærkere. Epoxy indeholder 30-40% Bisphenol A. Resultat: De partikler, der kommer fra eroderende vindmøllevinger, indeholder derfor et højt indhold af Bisphenol A.

Vindmøllevinger er den største forbruger af epoxyplast. I 2013 gik 27% (69.000 tons) af al epoxyharpiks til vindmølleproduktion. Den årlige, globale produktion af Bisphenol A (2021) er til gengæld på mere end 10 millioner tons, og der forventes en betydelig stigning i de kommende år.⁴

Skal vi vente på, at solcelle- og vindmølleparker bliver til nye asbest-skandaler gange tusind?

Solcelle- og vindmølle industrien er, som alle andre industrier, drevet af profit. Det er oftest ikke særligt profitabelt for industrierne at anvende et forsigtighedsprincip i forhold til mulige forgiftninger af mennesker og natur. Dette kan forårsage høje mængder apati i industrien når der skal diskuteres tiltag til at begrænse udledning af stoffer såsom PFAS og BPA.

Med de astronomiske beløb som solcelle- og vindmølleindustrierne jonglerer med - blandt andet via enorme statsbetalte tilskud - kan der være et teoretisk potentiale for at lobbyismen drukner al diskussion om menneskers sundhed og naturens beskyttelse.

Lobbyismens ansigt anes i Vrensted og Løkken

Eksemplerne med område 35 og område 37 i Hjørring Kommune viser hvor dygtig industrien, og dens proponenter, er blevet til at undgå en ærlig og redelig diskussion omkring VE-parkernes påvirkning af lokalbefolkningens sundhed og naturens trivsel i nærmiljøet.

Således skriver Hjørring Kommune omkring drikkevandet i en afgrænsningsrapport i.f.m. planer for vindmøller mellem Ilbro og Høgsted:⁵

Siden marts 2023, hvor både område 35 og 37 blev ansøgt om, har ansøgerne og deres konsulenter været dygtige til at sætte dagsordenen for udviklingen af projekterne. Der er mange konsulenter og projektmedarbejdere involveret i ‘at holde toget på sporet’. Konsulenthusenes konsulenter bliver genbrugt i VE-projekter i forskellige kommuner over hele landet.

I Odsherred Kommune undersøges det om man kan sætte tre kæmpevindmøller (185 meter høje) op i Sidinge Fjord. Under et møde i Egebjerg ved Sidinge Fjord udtalte byrådsmedlemmet og udvalgsformand for Vækst- og Udviklingsudvalget, Mathias K Mousten Hansen (V), at kommunalbestyrelsesmedlemmer over hele landet bliver presset til at levere (på regeringens klimamål) og ‘shamet’, hvis ikke de gennemfører VE projekterne i deres kommuner (se video-uddrag herunder).

Det er åbenbart baggrunden for at Odsherred Kommune proaktivt gik ud og brugte borgernes penge på at betale Niras for at undersøge mulighederne for solcelle- og vindmølleparker i kommunen. Interessant nok havde netop Niras 12 år forinden undersøgt det samme, og fundet at det pågældende område i Sidinge Fjord ikke var egnet til VE-projekter. Det er det som Mathias fortæller at han “hygger sig lidt over” at Niras på 12 år ændrer mening om Sidinge Fjord. Se et uddrag af Mathias’ indlæg på Egebjerg-mødet herunder:

Men uanset hvordan kagen vendes og drejes og skæres til, så er det kommunalbestyrelsens ansvar at nye energiparker ikke forgifter mennesker og nærmiljøet. I hvert fald ind til lovgivning omkring “Rød løber for produktionsvirksomheder”-forliget er på plads. Mere herom længere fremme.

Grøn kolonisering af landdistrikterne

I et debatindlæg den 10. december 2024 i Jyllands-Posten under titlen “Landdistrikterne bliver udsat for grøn kolonisering” tordner den mangeårige landdistriktsforsker, Hanne Tanvig, imod de megastore sol- og vindanlæg (uddrag af debatindlægget):

Debatten om og de konkrete forslag til vedvarende energiløsninger i klimatilpasningens navn har nemlig sat kikkerten for det blinde øje og ignoreret det forhold, at der er masser af folk på landet, som bliver kørt over.

Uden debat og med selvfølgelighed skal vi have de megastore sol- og vindanlæg, som ”kun” kan placeres i landdistrikter, hvis de skal være effektive og rentable. Det er nemt at gå ind for de løsninger, når man lever sit liv på god afstand af dem.

I forvejen gør de store industrilandbrug sig allerede gældende og er ikke altid populære, men sammen med de nye VE-anlæg og deres arealbehov vil betydelige dele af de danske landdistrikter blive til andet end det, vi normalt forbinder med ”landet”.

I udlandet ser de samme tendenser, hvor de stærke energiinteresser og central opinion sætter lokalsamfundene ud af spil. Det er f.eks. i Nordsverige, hvor der også etableres store anlæg uden hensyn til folk, der bor i områderne. Her som i flere andre lande kalder forskerne det for ”grøn kolonisering”, som i øvrigt var en fast vending i mange indlæg ved en konference for nylig med deltagere fra alle de nordiske lande og enkelte andre som et udtryk for sagens alvor.

Der er ganske vist etableret enkelte puljer som kompensation møntet på dem, der vil samarbejde. Men hvad betyder de i det store billede med værditab på mange måder, f.eks. huspriser og forringede naturoplevelser.

…

Kommunerne har ordre fra oven om, at de skal finde arealer til de nye anlæg, og er i gang med at udpege mulige steder, hvor de i større eller mindre grad hører borgerne. Enkelte landsbysamfund har protesteret højlydt, for de vil ikke have de nye anlæg i deres baghave. Nogle er indstillet på at få det bedste ud af situationen og blevet mere lydhøre, bl.a. som følge af udsigten til puljemidler.

Men støtteordninger og sammenblandingen af det offentliges interesser (fx. kommunen) og de private virksomheders interesser (fx. vindmølleproducenten Vestas og konsulenthuset Niras) i nye samarbejds-konstruktioner, er ikke rene tilfældigheder.

Offentlig-privat samarbejde World Economic Forum-style

Der udvikles forskellige projekt-sammensætninger for at sikre en profitabel proces. Ofte indgår kommunerne i forskellige offentlig-private samarbejder (OPS) med forskellige brancher og industrier.

OPS kaldes også for offentlig-private partnerskaber (OPP), det som på engelsk benævnes PPP (Public-Private Partnership). PPP, eller den globale variant GPPP, er et begreb som blev populært i danske regeringskredse med Lars Løkke Rasmussens og Kristian Jensens underskrifter som hhv. statsminister og finansminister på rammeaftalen med World Economic Forum (WEF) i 2018. PPP-termen P4G (Partnering for Green Growth and the Global Goals) nævnes hele 13 gange i den 5 sider lange rammeaftale. P4G er en sammensmeltning af OPS og FN’s 17 verdensmål.

I nedenstående artikel/nyhedsbrev kan man læse om OPS/PPP/GPPP/P4G og om hvordan Mette Frederiksen - i øvrigt uden at mægle et eneste ord om det for offentligheden - har videreført Løkke-regeringens samarbejdsaftale med WEF (se aftalens ordly HER!).

Hvad er Global Public Private Partnership (offentlig privat samarbejde)?

Og et andet nyhedsbrev fra undertegnedes hånd (denne gang på engelsk) beskrives hvordan Mette Frederiksen tilmed har udnævnt Anne Marie Engtoft Meldgaard til “techambassadør” sådan som WEF-aftalen forpligter Danmark til at gøre. Siden Anne Marie tiltrådte i 2020, har hun stået i spidsen for den 18 mand store organisation, hvor det meste af teamet, inklusive hende selv, er udstationeret i Silicon Valley.

Kristian Jensen on Global Public-Private Partnership (2022) - Corruption?

Ifølge techambassadør-kontorets hjemmeside arbejdede Anne Marie før sin udnævnelse til ambassadør hos World Economic Forum i Genève (2017-2020), hvor hun ledede World Economic Forums arbejde med den fjerde industrielle revolution og globale offentlige goder (Fourth Industrial Revolution and Global Public Goods). Hendes fokus var, ifølge samme kilde, på “at mobilisere teknologivirksomheder, regeringer og civilsamfundet til i fællesskab at tackle de barrierer, der forhindrer ny teknologi i at skalere ansvarligt for at hjælpe med at løse samfundets største udfordringer.”

Ude af syne for borgerne i Vendsyssel sørger WEF’s superlobbyist, techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaard, og andre teknokrater, for at regler og lovgivning ikke lægger for store hindringer i vejen for ‘den grønne udvikling’ og det offentlig-private samarbejde. Imens hober hindringerne sig op for lokalsamfundet i landdistrikterne, der altid viser sig at være underinformeret om udviklingen.

Og for at lokalbefolkningen ikke skal lykkes med at komme for meget grus i denne grønne kolonisering, er teknokraterne i gang med at tilrane sig endnu mere magt til deres agendaer: Nu skal kommunernes byråd ikke længere kunne stoppe koloniseringen!

Rød løber til produktionsvirksomheder

Ifølge Carsten Dreisig Hansen, en vindmølleaktivist fra Brande-egnen i Midtjylland, er regeringen i gang med at sikre sig magten til at rulle det antal VE-projekter ud i hele landet, som regeringen finder belejligt. Husk her på at regeringen har en plan om at ville firedoble VE-kapaciteten i Danmark over en meget snæver årrække.

Carsten Dreisig Hansen skriver således i et opslag på Facebook:

Staten er i fuld gang med at tage magten fra kommunerne og lokalbefolkningen i forhold til tilladelse til etablering af industri-parker og den tilhørende industri og infrastruktur.

Hvis kommunerne arbejder for langsomme eller siger nej til et ansøgt projekt, så kan/vil staten overtage ansvaret, styringen og godkendelsesproceduren. Simpelthen for at sikre en hurtigere og "mere smidig" sagsgang.

Lovforslaget er ikke direkte sammenhængende med udbygning af VE-kapaciteten i Danmark, men når der skal ansøges om f.eks biogas-anlæg og PtX-anlæg vil denne lov kunne tages i anvendelse.

Borgerne og kommunerne bliver sat uden for indflydelse og mister retten til at klage over statens afgørelser..!

Endelig kan kommunal-politikerne, hvis de har problemer med stor lokal modstand, bede staten overtage ansvaret for den endelige beslutningsproces. Altså en smutvej for kommunal-politikerne, som så kan løbe fra deres ansvar.

- "Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen, der blev indgået den 21. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om rød løber for produktionsvirksomheder."

- "Endvidere foreslås det, at ministeren for grøn trepart, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen OG I ØVRIGT I SÆRLIGE TILFÆLDE, kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter relevant lovgivning på de pågældende ministres områder."

- "§ 6 - Stk. 3. Ministeren for grøn trepart kan, for produktionsvirksomheder omfattet af denne lov, og som benytter indgangen efter § 7 eller § 9, og efter anmodning fra kommunalbestyrelsen SAMT I ØVRIGT I SÆRLIGE TILFÆLDE beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)."

Og som et sidste usportsligt spark i ansigtet på modstanderne af disse VE-projekter:

- "§ 14. Afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed."

HAR VI STADIG DEMOKRATI I DANMARK..?

Læs selv mere her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69554

Og læs også dette: https://www.facebook.com/share/p/1BREHoA7fQ/

Aftalen er blevet døbt “Rød løber til produktionsvirksomheder” og kan læses HER på Erhvervsministeriets hjemmeside. Perioden for høringssvar udløb 24. januar 2025, så det må forventes at lovgivningen snart er 100% på plads til, at Christiansborg potentielt kan gå uden om byrådet i Hjørring når VE-projekter som område 35 og 37 skal trumfes igennem.

Samtidigt står den lovgivning i stampe som skal beskytte befolkningen og naturen mod industriens overgreb. Det sker først og fremmest ved at Miljøstyrelsen ikke anerkender at solceller og vindmøller sviner miljøet, der hvor de sættes op. For som, man siger i de kredse “der kræves mere forskning til at fastslå at der forefindes et miljøproblem”. Industriens bidrag til forskningsanstalter som Danmarks Tekniske Universitet har siden 2013 dækket mere end halvdelen af universitetets budget. På den måde sikres at universiteterne mestendels forsker i de områder som industrien ønsker at de forsker i; og det er desværre ikke sundhed og sikkerhed for mennesker og natur.

Det er den ovenfor beskrevne lobbyisme og regeringens førte politik der bidrager til at dette initiativ med et borgermøde i Vrensted er nødvendigt, og forhåbentligt må danne forbillede for andre lignende initiativer.

Initiativtager til borgermødet
Flemming Blicher
Mobil 53891307

1. https://infopfas.com/en/2024/07/pfas-in-wind-turbines-an-environmental-concern/

2. https://chemsec.org/pfas-waste-from-solar-panels-this-is-something-that-people-in-the-sector-dont-like-to-talk-about/

3. https://www.skagenonline.dk/faq/er-der-pfas-pa-solceller

4. https://iowaclimate.org/2022/09/03/toxic-blade-time-bomb-new-study-exposes-scale-of-wind-industrys-poisonous-plastics-legacy/

5. https://hjoerring.dk/Media/638718356381174451/H%C3%B8gsted-omr%C3%A5det%20-%20Afgr%C3%A6nsningsudtalelse%20vedr%20emner%20i%20milj%C3%B8vurdering.pdf