De 15 forfattere til bogen “Illusionen om Danmark - Del 3 - Fritænkerne” har nu alle indleveret deres bidrag og bogen skal sættes op og læses korrektur på, så den kan udgives op til den store lanceringsfest d. 9. marts (husk at sætte kryds i kalenderen!).
Her er en beskrivelse af festen med et foreløbigt program:
Boglanceringsfest “Fritænkerne”
Hellerup d. 9. marts 2024, kl. 13-22
Bogen “Fritænkerne” er del 3 i trilogien Illusionen om Danmark, og den udkommer lige op til den store boglanceringsfest.
Der er gratis adgang for alle. Der er ingen aldersbegrænsning. Konferencesalen er godkendt til langt over 300 mennesker. Desuden er der en tilstødende Teatersal, hvor musik, dans og koncerter afholdes.
Konferencesalen
13-14 Mød forfatterne
14-15 Præsentation af bogen “Fritænkerne”
15-16 Signering af bøger
18:00 Aftenens surprise
Teatersalen
16:00 DJ Connie Ringgaard
17:00 Hokus Pokus Party
19:00 Rasmus Nøhr (duo)
20:00 Peter Lützen (5-mands band)
21:00 Spacegirl Music
Til maven og ganen
Tapas tallerken 75
Sandwich 25
Nødder/peanuts 15
Champagne (1 glas) 50
Champagne (alco-fri) 40
Fadøl 40
Fadøl lille 25
Læskedrikke 20
Kaffe eller te 15
Vand ½ l 10
(kun kontant betaling)
Servering
Alle mad- og drikkevarer kan købes i konferencelokalet, hvor der også er borde og stole til at indtage det købte.
Der anmodes om at man køber mad- og drikkevarer på stedet, i stedet for at medbringe selv. Hele arrangementet er baseret på indtægter fra salget af mad og drikke.
Backstage
Der er et stort og hyggeligt backstage-rum, hvor entertainerne får adgang til. Der er sofaer, borde, toiletter og kaffe. Entertainerne får gratis drikkevarer og en tapas-tallerken eller sandwich. Der vil være en ‘runner/host’-frivillig tilknyttet backstage-rummet, som bl.a. kan sørge for mad- og drikkevarer. Der er sågar også et klaver, hvis bølgerne skal gå rigtig højt😆
Frivillige
Der skal bruges 25-30 frivillige i alt fordelt på forskellige hold:
Mad-team: Står for forberedelse af tapas, sandwich og snacks, samt serveringen i løbet af dagen. Der er et stort og flot køkken, og serveringen vil foregå lige foran køkkenet, der ligger ved konferencesals scenen:
Tovholder+5 frivillige
Bar-team: Står for serveringen i baren i løbet af dagen:
Tovholder+3 frivillige
Tekniker-team
To frivillige der deler opgaven med at sørge for at teknikken virker ifm musikken og præsentationer i begge sale (der er professionelt udstyr i begge sale). Den ene skal være erfaren ‘scene’-tekniker.
Oprydnings-team
Tovholder+4 frivillige som er rede til at sørge for oprydningen fra kl. 22-23, samt skiftes til at tage en oprydningstur to gange i timen i løbet af dagen, dvs. en tur hver anden time for hver frivillig.
Dørmands-team
Tovholder+2 frivillige som vil sikre at brandmyndighedernes anvisninger for lokalerne overholdes og som ‘står i døren'.
Runner for backstage/kunstnerne
1 frivillig, hjælpsom, sød og charmerende vært/værtinde som kan sørge for dagens kunstnere
Alle frivillige vil få en tapas tallerken eller en sandwich, samt et glas champagne eller en anden drikkevare efter eget valg. Der er desuden gratis ½ liters vand hele dagen til alle frivillige.
Selve adressen for konferencen oplyses når vi kommer tættere på begivenheden. Det er et sted i Hellerup, hvor det er let at komme til og fra med offentlig transport og der er gratis parkering hele dagen.
OBS: Ingen miljøzone restriktioner for køretøjer.
Vil du være med på holdet?
Du skal kunne møde kl. 12 (eller senest kl. 14) på dagen.
Send en email til frivillig@de3fiktioner.dk
Uanset om du er frivillig eller ej, så HUSK
At sætte kryds i kalenderen d. 9. marts kl. 13-22!
Information om begivenheden sendes ud her fra denne podcast/blog/nyhedsbrev:
Share this post