Playback speed
×
Share post
Share post at current time
0:00
/
0:00
Transcript

Besættelsen-kommunisme-modstandskamp-Corona-Ukraine-Israel-Palæstina

Interview med Åse Hoelstad

Søndag d. 29. oktober 2023 lavede jeg et interview med Åse Hoelstad i hendes hyggelige hjem i Rødvig på Stevns.

De følgende emner diskuteres i videoen:

  • Danmarks besættelse

  • Nazisterne

  • Kommunisterne

  • Modstandskampen

  • Corona

  • Ukraine

  • Zionisterne

  • Globalisterne

  • Israel-Palæstina

Åse er min mors gode gamle veninde helt tilbage fra 1969 og gudmor til min lillebror John. Åse er født i 1935 og har derfor oplevet besættelsen, der strakte sig over årene 1940-1945. Hun kørte blandt andet rundt i Søborg med effekter for modstandsfolkene i sin barnevogn. Og hendes familie havde den lille jødiske dreng, Kurt, til at bo ulovligt i deres lejlighed, indtil Åses mor kunne sende Kurt sikkert over Øresund til Sverige oppe fra Snekkersten, så han kunne blive genforenet med sine forældre.

Min mor, Jytte Anette, optræder også i videoen. Hun har været medlem af Hjemmeværnet i mange år som signal-lotte i Hjemmeværnsdistrikt 6618, dengang hjemmehørende på Vestvolden i Brøndbyøster. Derudover har hun været Forsvarsbroder i Silkeborg, og i mange år været en drivkraft som frivillig medarbejder i Frivillighuset i Silkeborg. Hun var blandt andet primus motor i at opstarte en café for voldsramte indvandrerkvinder. I 2009 blev Jytte Anette ramt af en blodprop og efterfølgende lammet i højre side af kroppen, og lider derfor også af talebesvær, såkaldt afasi. Derfor taler hun ikke så meget i videoen, selvom hun er fuldt på omgangshøjde med alt hvad der foregår og alt hvad der i videoen tales om.

Se interviewet hvor den meget bestemte, men også meget vågne, ældre dame Åse gennemgår nogle oplevelser i sit liv, som i dag giver stof til eftertanke, Verdens tilstand taget i betragtning.

Endnu et interview med Åse er på vej!

Det er planlagt at jeg snarest muligt laver et opfølgende interview med Åse om kongehus, Folketing og den amerikanske invasion i Jylland, som bliver resultatet af regeringens underskrevne aftale med USA, hvis Folketinget vedtager de nødvendige lovændringer.


Se nedenstående tidligere opslag her på bloggen om de planlagte amerikanske baser i Danmark:


Discussion about this podcast

Illusionen om Danmark
Podcast-serien "Illusionen om Danmark"
I denne podcast-serie vil jeg dele de mange informationer som jeg støder på i mit arbejde med at afdække hvad Danmark er for et land, og hvordan det i virkeligheden fungerer. Det afdækker jeg i bøgerne i trilogien "Illusionen om Danmark" og bogen "Illusionen om Grundloven".
Jeg laver disse podcast så du kan lytte til dem på farten, og forhåbentlig blive meget klogere på dit land.
Hvis ikke vi danskere ved hvor vi står (og det gør vi desværre ikke i særlig høj grad!) hvordan kan vi så vide i hvilken retning vi skal gå?
Kend dit land og dets fortid, og du vil kunne forstå hvor du er i nutid!