Danmarks Åndelige Arv
Hvert år i uge 28 arrangerer Løkken Frikirke og netværket Vågne Kristne en sommercamp som foregår i området omkring Løkken, Vrensted og Thise i Vendsyssel.
Ligesom sidste år var jeg i år inviteret til at fremlægge en præsentation under sommercamp’en, denne gang under titlen “Danmarks Åndelig Arv”.
Jeg benyttede lejligheden til at besvare nogle af de spørgsmål som er blevet rejst i mine seneste præsentationer om Den Dybe Stat og dets fønikiske ophav. Du kan finde link til de tidligere præsentationer herunder.
De forsvundne 700 år
Jeg ved det godt! - At påstå, som jeg gør, at magthaverne har proppet 700 år ind i tidsrummet mellem Jesus og Harald Blåtand er en kontroversiel påstand. Men, når man dykker ned i materien så bliver man overrasket over hvor meget videnskaben rent faktisk støtter op om påstanden.
En af de tidlige udfordrere af den kronologiske overlevering (mainstream historikernes tidslinje) er Alexander del Mar (1836-1926). I hans digre værk “The middle ages revisited; or, the Roman government and religion and their relations to Britain” lægger han grundstenen til en mere grundlæggende kritik af kronologien af senere kritikere.
Forfatter, psykoanalytikeren og katastrofisten Immanuel Velikovsky (1895-1979) var en af disse tidlige kritikere af den historiske kronologi som den præsenteres af mainstream videnskaben. Hans ukonventionelle tilgang til interdisciplinær forskning har vakt stor furore siden han udgav sin bog Ages in Chaos i 1952.
Fra det engelske Ages in Chaos Wikipedia-opslag (oversat til dansk):
Velikovsky havde kortfattet fremlagt sine ideer i Theses for the Reconstruction of Ancient History (Tesen om rekonstruktion af oldtidens historie) i 1945, hvor han hævdede, at historien om det gamle Mellemøsten frem til Alexander den Stores tid er forvrænget, men Ages in Chaos var hans første fuldstændige værk om emnet.
Hans udgangspunkt for den første bind i serien var, at udvandringen ikke fandt sted, som den ortodokse opfattelse hævder, på et tidspunkt under det egyptiske Nye Rige, men ved det Mellemste Riges fald. [1] I dette og senere bind gjorde han flittigt brug af begrebet »spøgelsesdobbelgængere« eller alter egoer: historiske personer, der var kendt under forskellige navne i to forskellige kilder (f.eks. egyptiske og græske) og blev betragtet som helt forskellige mennesker, der levede i forskellige århundreder, men som han hævdede faktisk var fejlagtigt daterede beretninger om de samme personer og begivenheder.
Ægyptologen David Rohl (1950-) fortsatte i Velikovskys fodspor i 1995 med udgivelsen af “A Test of Time”, hvor han afkortede den ægyptiske kronologi med 350 år.
Fra Wikipedia-opslaget New Chronology om David Rohls nye kronologi:
Den nye kronologi er en alternativ kronologi for det gamle Mellemøsten, udviklet af den engelske egyptolog David Rohl og andre forskere[2][3] med udgangspunkt i A Test of Time: The Bible - from Myth to History fra 1995. Den modsiger den gængse ægyptologi ved at foreslå en større revision af den etablerede egyptiske kronologi, især ved at omdatere de ægyptiske konger fra det 19. til det 25. dynasti, hvilket fremskynder den konventionelle datering med op til 350 år. Rohl hævder, at den nye kronologi giver ham mulighed for at identificere nogle af personerne i den hebraiske bibel med personer, hvis navne forekommer i arkæologiske fund.
En forsker som har bygget videre på både Velikovsky og Rohl er professor og forfatter Gunnar Heinsohn (1943-2023). Han har udgivet en del papirer på både tysk og engelsk, hvor han bl.a. fremlægger bevis på at der mangler ca. 700 år fra det første årtusinde efter kristi fødsel. [4] [5]
Hans mest substantielle beviser for sin påstand er tydelig i hans ‘Ravenna Kronologi‘, hvor han bl.a. fremviser beviser på at Karl den Stores (Charlemagne) slot i Aachen i Tyskland er en direkte fortsættelse af Romerriget. Slottet er bygget mange århundreder tidligere end 790’erne, der er den tidsperiode som mainstream historikere mener at slottet er bygget. Det påviser Heinsohn ved at byggestil, materialer og det nødvendige håndværk ikke var naturligt tilstede i 790’erne, men vill have været det mange århundreder tidligere. Desuden viser arkæologiske fund også at Charlemagnes slot tilsyneladende ikke havde nogle omkringliggende huse i 790’erne, hvilket nærmest ville have umuliggjort at holde et slot i gang. Arkitektstilen viser også tydeligt at slottet nok nærmere er bygget i det første eller andet århundrede efter Kristi fødsel, hvilket er omkring 700 år tidligere end overleveringen.
Heinsohns undersøgelser af bl.a. Rom og Ravenna giver ham anledning til at fremføre påstulatet om at tredobbelte spøgelsesgængere, en viderebygning af Velikovskys begreb om »spøgelsesdobbelgængere«. Dette er med til at forklare hvorfor navne omstændigheder går igen blandt kejsere og paver på tværs af mange århundreder.
Herunder et kort uddrag af Heinsohns udgivelse “Ravenna and Chronology” side 69:
Moderne veje og latriner, boliger til borgere og tjenere, indkvartering til krigervagterne, stalde, klostre, vandrør, bade, parker til påfugle osv. er aldrig blevet fundet. De berømte monumenter i Aachen rager op af en dødszone som knækkede tænder og minder eftertiden om den engang så klassisk smukke tandsæt: "Overraskende nok har ingen udgravninger eller byggepladsobservationerinden for eller uden for den gamle bydel i Aachen hidtil registreret klare bosættelsesrester fra karolingertiden, selvom traditionen tyder på tilstedeværelsen af købmænd og talrige indbyggere samt eksistensen af ganske sofistikerede aristokratiske hoffer, hvoraf nogle af bygningerne og den materielle kultur burde kunne findes i jorden. Alle tidligere påstande om vejsystemet, bosættelsesstrukturen og grænserne for denne bosættelse er udelukkende baseret på skriftlige kilder og teoretiske overvejelser" (Untermann 1999, 162). [6] Gang på gang er arkæologer forbløffede over »manglen på information om det karolingiske Aachen« (Keller 2004, 49). [7]
Et årti og mange udgravninger senere beklager forskerne det samme tomrum fra den tidlige middelalder: "Med undtagelse af de store karolingiske paladsbygninger findes der praktisk talt ingen huse fra den tidlige middelalder" (Müller et al. 2013, 42). [8]
Phoenician Hunter
Undertegnede har fået meget vigtig viden og inspiration til undersøgelserne om fønikerne, Romerriget og Europas historie, samt den historiske kronologi fra en udgiver af et Substack nyhedsbrev som kalder sig “Phoenician Hunter”. Jeg anbefaler at man abonnerer på hans nyhedsblog. [9] [10]
På hans blog indlæg fra 25. oktober 2023 kan man downloade hans ebog “The Secret World of Words”, hvilket jeg kraftigt anbefaler. Her kan man få en god fornemmelse for de skjulte metoder magthaverne har taget i anvendelse i århundreder, måske årtusinder.
Det er selvfølgelig lidt irriterende at Phoenician Hunter agerer under pseudonym. Jeg vil dog sige at jeg i længere tid har fulgt ham og især hans video’er som han laver i samspil med et andet pseudonym, nemlig “369 Lumineer”. [11] [12]
Bibelfundamentalister
Hvordan forklarer man at det rent faktisk er lykkes at portrættere et billede i mainstream som lyver om vores seneste 2000 års historie i Europa og Mellemøsten? Svaret er først og fremmest at du skal bruge en god del “bibelfundamentalister”.
Bibelfundamentalister er ikke nødvendigvis kristne eller jødiske religiøse mennesker, men derimod mainstream historikere og arkæologer, som vægter deres karriere langt højere end sandheden. De vil ikke slippe den (muligvis fejlfortolkede) kronologi som oprindeligt er blevet læst ud af bibelen. Det er det som gjorde dem til fundamentalister i Gunnar Heinsohns optik.
Men, som nævnt tidligere, så står disse bibelfundamentalister svagere og svagere med deres historie, i takt med at flere nyere oldtidsfund (fx. de danske fund Vindelev-skatten og Gudme jernalderfund) gør det sværere og sværere at lyve (bevidst eller ubevidst) om vores fortid.
Referencer og links:
1. Velikovsky Ages in Chaos
2. Rohl, David (2002). The Lost Testament. UK.
3. Rohl, David (2009). From Eden to Exile. USA. p. 2.
4. YouTube video with the late Professor Gunnar Heinsohn “Catastrophe and Chronology”:
5. YouTube video with the late Professor Gunnar Heinsohn “A New Chronology For The Exodus”:
6. ”Overraskende nok har ingen udgravninger eller byggepladsobservationer inden for og uden for den gamle bydel i Aachen hidtil fundet tydelige spor af bosættelser fra karolingertiden, selvom overleveringerne tyder på tilstedeværelsen af købmænd og talrige indbyggere samt eksistensen af ganske fornemme adelige gårde, hvis bygninger og materielle kultur burde kunne findes i jorden. Alle hidtidige udsagn om vejnettet, bosættelsesstrukturen og grænserne for denne bosættelse er udelukkende baseret på skriftlige kilder og teoretiske overvejelser.”
7. »den manglende viden om det karolingiske Aachen.«
8. »Med undtagelse af de store paladser fra karolingertiden findes der praktisk talt ingen tidlige middelalderhuse.«
9. Phoenician Hunters Substack nyhedsbrev:
https://phoenicianhunter.substack.com/
10. Phoenician Hunter nyhedsbrev hvor du kan downloade e-bogen “The Secret World of Words”:
https://phoenicianhunter.substack.com/p/the-secret-world-of-words
11. Phoenician Hunter YouTube kanal:
https://www.youtube.com/@PhoenicianHunter
Share this post