Hemmelige frimurer- og druide-ordenerne, samt andre ordens-loger er en udfordring for retssamfundet
Den danske frimurerorden (DDFO), Det Danske Frimurerlaug, Den Danske Druideorden, Odd Fellow Ordenen, samt semi-hemmelige loger som Christian Den Fjerdes Laug, udgør tilsammen en stor udfordring for retssamfundet. (se evt. en oversigt over forskellige danske broderordener HER!)
Problemet for samfundet er flertydigt. Men jeg ser det største problem som et problem for dansk retsfølelse, når Ordensbrødrene i disse hemmelige selskaber infiltrerer et retssystem som de ikke har anerkendt som deres ‘højeste myndighed’.
En vigtig komponent i alle broderordener er nemlig de hemmelige eder som se sværger når de optages og når de stiger i graderne gennem de hemmelige ritualer.
Under disse ritualer sværger de troskab til et ordenssystem, som samtidigt får den ordensbroderen til at sætte sin orden og sine brødre højere end det omgivende samfund.
Derfor, når eksempelvis dommere og politifolk sværger hemmelige eder, så mener jeg ikke længere at de bør betros et embede der er vigtigt for retsstatens udfoldelse, fx. dommerembedet.
For nyligt blev det en københavnsk ledende politiinspektør, der blev udnævnt som stormester for DDFO (se link).
Frimurerordenens (knap så) hemmelige ed
Når eksempelvis en ny frimurer skal indvies i DDFO, så er det lidt mere end den “Amager-halshug”-ed som var populær blandt børns leg, da jeg selv var barn. Døm selv ved at læse nedenstående uddrag fra hjemmesiden Lyt til Jesus (link):
1. graden / indvielsesgraden:
Her går det overordnet ud på, at man via nogle test-spørgsmål ikke må afsværge sin egen tro og at man generelt ikke må sætte Frimurerne over ens egen tro og moral hvilket jo bestemt er en god ting. Alt foregår med bind for øjnene, og når man skal føres fra rum til rum sker det ved, at ham der fører vedkommende, sige : “Jeg retter mit sværd mod Deres bryst, grip om spidsen med venstre hånd og ræk mig den højre.”
…men EFTER man har sagt ja til alle deres tests og er blevet fuldgyldigt medlem, får man spørgsmålet :
“Min Herre. De er nu kommet så vidt, at De ikke længere har frihed til at ændre Deres beslutning. Deres egen ære og vor sikkerhed tillader ikke, at De forlader os. Men endnu står en vigtig handling tilbage, som alene kan vise hvor langt vi kan regne med Deres oprigtighed og hengivenhed for Ordenen. Min Herre. Er De villig til at blande Deres blod med brødrenes og derigennem besegle Deres pagt med os, inden vi fulender Deres optagelse som Frimurer og omfavner Dem som en sand broder?”
Et langt ritual gjort kort, så bliver vedkommende ført op til et alter, hvor en mand kommer med en passer og en hammer, hvorefter man bliver bedt om : “Min Herre, vil De tage passerens ene ben med din venstre hånd og rette spidsen mod dit hjerte.” Symbolsk bliver hammeren nu slået mod passeren af tre omgange, mens et kirkeorgel begynder at spille.
Man får titlen “Sankt Johannes Lærling” og tiltales “Flittig Sankt Johannes Lærling”. Gradens ord er “Jakin” (Gud har skabt mig), og gradens kode er “Tubalkain” (den første, som tændte kulturens fakkel – husk på frihedsgudinden her… vi kommer tilbage til det senere).
Allerede i første grad, bliver et hemmeligt håndtegn introduceret: ”logetegnet. Højre hånd føres op til halsen med forsiden ud til siden og ned – tre gange… et symbol for at sværge troskab. Oversat til forståeligt sprog : ”Af med hovedet, hvis man ikke er tro mod logen”.
Den ældgamle frimurered oplæses nu:
“Jeg lover og sværger frivilligt, uden tvang og forbeholdenhed, for Gud, den allerhøjeste, hele Verdens Trefoldige Store Bygmester, for denne Loges Ordførende Mester og for alle de her forsamlede frimurerbrødre, aldrig på nogen som helst måde at røbe Frimurerordenens hemmeligheder som i dag eller i fremtiden måtte være mig betroet, aldrig at tale om det til nogen anden end den, som efter nøjagtige prøver og tegn har undersøgt og erkendt som en sand broder af en ægte loge. Jeg sværger endvidere at jeg hverken selv eller ved andres medvirken vil skrive, trykke, skære, male, tegne eller gravere noget, som kan røbe Frimurerordenens Hemmeligheder. Jeg binder og forpligter mig endvidere til ubrydelig at efterkomme denne Ordens love og statutter, samt med Lydighed og Underdanighed at udføre de Bud og Befalinger, som Den Danske Frimurerordens Stormester og Højeste Styrer, eller hvad denne loges Højværdige Mester i Hans navn måtte befale mig. Jeg skal fuldføre disse Pligter som det egner sig for en retskaffen Frimurer, samt opfylde mine skyldigheder og forbindtligheder til Ordenen og denne loge. Men – skulle jeg handle mod dette indgangsløfte, samtykker jeg i at min hals må afhugges, mit hjerte uddrives, min tunge og mine indvolde skæres ud, samt alt kastes i havets afgrund, at mit legeme må brændes op, og dets aske adspredes i Luften, således at intet af mig og min hukommelse længere må kunne findes iblandt mennesker. Dette lover jeg i oprigtig og i sandhed, så sandt hjælpe mig Gud og Hans hellige Ord.”
Efterfølgende siges der, at logebrødrene ikke længere kræves til regnskab for den gamle frimurered, men at man dog fortsat skal give et tavshedsløfte. Paradoksalt nok, er det bare ikke det der sker, da den, der skal indsættes, nu selv skal sige:
“Jeg, xxx, lover højtideligt, i nærvær af denne loges Ordførende Mester og alle forsamlede frimurerbrødre, ubrydelig at iagttage og holde de forpligtelser som den forelæste ”eldgamle frimurered” pålægger mig. Dette løfte bekræfter jeg med mit ord og mit håndslag.”
Når det hele er slut, bliver pagten forseglet:
“Værdige Bevogtende Brødre. La nu Salomos segl, som er tavshedens tegn, blive sat på Den tiltrædendes tunge. Ræk frem din tunge.” Et varmt metal-stempel sættes nu mod tungen…
Danske statsministre optaget i Chr. 4s Laug inden de indsættes i deres embede
En lidt speciel plads blandt disse hemmelige og semi-hemmelige loger er Christian den Fjerdes Laug i Duus Vinkælder i Aalborg, hvor dronninger, konger, statsministre og amerikanske ambassadører og præsidenter er blandt de mange prominente melemmer.
Der er - på lige fod med Den Trilaterale Kommission - ved at udvikle sig en tradition for at danske statsministre er medlemmer i Christian den Fjerdes Laug inden de bliver indsat i deres politiske embede. Således var Mette Frederiksen medlem af begge disse selskaber inden hun blev statsminister i 2019.
Fælles træk at være tro mod Glücksborg-familien
Et særligt træk ved stort set alle ordenslogerne er at disse er tro mod kongehuset. Det danske kongehus har siden Christian 9. fik myrdet sig til magten, med en række giftmord på hans hjemslot Glucksburg i 1863. I hvert fald ifølge en tjenestepiges senere udsagn, som påstod at det var giftmord.
Her mistede den daværende konge og grundlovsgiver Frederik 7. sit liv, sammen med hans hofapoteker/livlæge. Også hans kone siden 1850 Grevinde Danner forsøgtes myrdet ved lejligheden, men den folkekære og standhaftige dame overlevede forgiftningsforsøget. Forsøget blev udført ved at hun duftede til en forgiftet rose under kongeparrets besøg på hertugen, prins Christians slot, Glücksburg, der også lægger slægtsnavn til kongefamilien siden prinsen fra den ene dag til den anden blev konge. Dronning Margrethe 2. og kong Frederik 10. er ud af samme Glücksborg-familie, der er en udløber af den Oldenborg-familie som Frederik 7. og hans forgængere er ud af.
Læs om disse påståede giftmord i en artikel fra Kristeligt Dagblad fra 4. oktober 2008 (se link HER!).
De tidligere nævnte hemmelige selskaber har typisk det fælles træk at de meget tydeligt støtter op om monarkiet, hvilket er det samme som at støtte op om denne Glücksborg-familie, som det kan påstås, at de myrdede sig til magten i 1863.
Jeg mener at vi i Danmark står overfor store forfatningsmæssige problemer, og de nuværende magthaveres evne til at detailstyre udviklingen i kongeriget, mener jeg er dybt dybt problematisk og meget udemokratisk. Og så dækker de over et tyranni som kom til magten ved at myrde grundlovens giver, den folkekære Frederik 7.
Og derfor er det mit håb at flere medlemmer af disse organisationer forstår hvad de er en del af, og evt. overvejer deres fortsatte medlemskab i samme. Danmark har brug for mennesker på de ledende poster, som ikke har sværget troskab til noget andet end den retsstat de repræsenterer i embedet. Jeg forudser at der i tiden fremover vil komme et opgør med denne fordrejning af retfærdighed i et land der bryster sig af at være en retsstat.
Share this post