Amerikanske militærbaser i Danmark - En overskuelig gennemgang af sagen

Den bilaterale forsvarssamarbejdsaftale blev underskrevet d. 21. december 2023 af Lars Løkke og Antony Blinken. Beslutningen om at afgive dansk suverænitet til USA er ikke demokratisk funderet.

Jan 30, 2024

Der er tale om en form for militær invasion, når de første amerikanske soldater, sandsynligvis allerede i 2024, indfinder sig på de planlagte baser på flyvestationerne i Skrydstrup, Karup og Aalborg.

Et borgerforslag med krav om at regeringen annullerer aftalen er allerede igangsat:

Underskriv borgerforslaget HER!

Dagen efter at regeringen præsenterede aftalen for Udenrigspolitisk Nævn - som Grundlovens paragraf 19 stk. 3 foreskriver, at det skal, når Danmark afgiver suverænitet - kunne man på Forsvarsministeriets hjemmeside se aftalens fulde ordlyd.

Aftalen har, i følge Forsvarsministeriets faktaark om den såkaldt bilaterale forsvarssamarbejdsaftale, været undervejs siden d. 10. februar 2022. Men aftalens indhold blev først offentliggjort d. 20. december 2023, dagen efter at den første gang blev præsenteret for Udenrigspolitisk Nævn.

Og kun en dag efter at aftalen blev bekendtgjort for offentligheden, blev den underskrevet af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i Washington d. 21. december. Se evt. et opslag på Lars Løkkes Twitter/X-profil HER, hvor han stolt fremviser den underskrevne aftale.

Regeringen tager kolossalt vigtige beslutninger uden om danskerne

Danmarks integritet som nation er på spil, og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har da også allerede indrømmet, at der er tale om afgivelse af dansk suverænitet. Det skriver han indirekte i et svar d. 19. september 2023 til spørgsmål 100 stillet af Enhedslistens Trine Pertou Mach, hvor han erkender, at Grundlovens § 19 er aktiveret. Se forsvarsministerens svar på spørgsmål 100 HER!

I ovenstående svar, som er fra 19. september 2023, kan man endvidere læse om andre lande som har indgået lignende bilaterale aftaler med USA:

Flere allierede lande har i de seneste år indgået lignende forsvarssamarbejdsaftaler med USA, herunder Norge, Slovakiet, de baltiske lande, Bulgarien, Polen, Rumænien, Ungarn og Tjekkiet. Finland og Sverige har også indledt forhandlinger om lignende forsvarssamarbejdsaftaler med USA.

Nedenstående er essentielle fakta om forsvarsaftalens indhold:

I første omgang oprettes tre amerikanske baser på flyvestationerne i Skrydstrup, Karup og Aalborg. I forvejen er Esbjerg Havn en stærkt udbygget NATO-havn, som anvendes flittigt af amerikansk militær.
Der er ikke nogen øvre grænse for antallet af amerikanske soldater eller størrelsen af det militære materiel på de tre baser, eller i Esbjerg Havn.
Skulle en amerikansk soldat være mistænkt for en forbrydelse i Danmark, kan vedkommende ikke efterforskes af dansk politi eller retsforfølges ved danske domstole.
Aftalen er uopsigelig i 10 år men fortsætter automatisk derefter, med mindre aftalen opsiges.
Aftalen indebærer afgivelse af dansk suverænitet til USA, endda af permanent karakter, hvilket aktiverer Grundlovens paragraf 19 og paragraf 20.

Se omtale af aftalen på det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside.

I Danmark er vi ikke vant til amerikanske baser på dansk jord, selvom USA selvfølgelig har haft sin gang på Thule-basen siden 1943. Basen har i øvrigt skiftet navn til Pituffik Space Base, da det ikke længere er U.S. Air Force men derimod U.S. Space Force, der bemander basen. Selvom basen har skiftet fokus fra militært til rumforskning/rum-militært formål, er det ikke blevet diskuteret på Grønland eller i Danmark, hvorvidt denne aftale, om en amerikansk militærbase på dansk-grønlandsk territorium, skal fortsætte. Amerikanerne, de tager det bare for givet.

I Tyskland er man dog vant til USAs militære tilstedeværelse siden 1945. I dag er der omkring 40.000 amerikanske soldater fast udstationeret i Tyskland, fortrinsvis på Ramstein-basen i Ruhr-distrikten.

USA oprettede militærbaser i Tyskland, da de besejrede Hitler i anden verdenskrig

Hitlers nederlag og de allieredes sejr blev som bekendt afslutningen på anden verdenskrig. Men de allierede blev derefter splittet i en østblok og en vestblok. Sovjetunionen blev altdominerende i østblokkens Warsawapagt. Overfor Sovjetunionen stod USA som den altdominerende faktor i vestblokkens såkaldte ‘forsvarspagt’ NATO.

Under hele Den Kolde Krig var der ikke amerikanske baser på dansk jord, men der blev holdt militære øvelser i Danmark, som amerikanerne også deltog i.

Da Sovjetunionen og Warsawapagten i 1991 gik i opløsning, ophørte det russiske og kommunistiske overherredømme i østbloklandende.

Opløsningen af NATOs hovedfjende, Sovjetunionen, fik ikke USA til at indstille sine militære aktiviteter i Europa, Mellemøsten eller resten af verden. Tværtimod, så har USA øget sin militære tilstedeværelse, især i Europa, hvilket særlig er eskaleret i tiden op til og efter Ruslands angreb på Ukraine i 2022.

“Rusland angriber først Ukraine, dernæst Baltikum og så er Danmark frontlinjestat” - men er det et realistisk scenarie?

Den 20. december 2023 udtalte Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, sig negativt om den bilaterale aftale mellem Danmark og USA, i en artikel i Dagbladet Information (bag betalingsmur!).

Han har svært ved at se, hvorfor Danmark under en "langt mindre presset situation" end under Den Kolde Krig nu indgår en forsvarsaftale med amerikanerne.
“På en måde er jeg bange for, at der er et element af useriøsitet. At man ikke forholder sig til, netop hvor markant et skridt det er, og i stedet bare siger, "vindene blæser den her vej, vi vil gerne være gode allierede, det er en tid, hvor vi trækker fronterne hårdt op". Og så går vi med til stort set hvad som helst”, siger Ole Wæver til Information.
Ole Wæver, Professor i international politik ved Københavns Universitet

Danmarks udenrigsminister fra 2001 til 2010, Per Stig Møller, udtaler i artiklen til Dagbladet Information (her gengivet i en artikel på DRs hjemmeside), et modsvar til Ole Wæver, hvor han giver udtryk for, at Rusland er en stor trussel, også over for Danmark.

Per Stig Møller udtaler i artiklen, at når Rusland bare angriber et frit land som Ukraine, så risikerer Estland og Letland at blive de næste i rækken, “Og så er vi rent faktisk igen frontlinjestat som under Den Kolde Krig”.

…når Rusland bare angriber et frit land som Ukraine, så risikerer Estland og Letland at blive de næste i rækken, “Og så er vi rent faktisk igen frontlinjestat som under Den Kolde Krig”.

Per Stig Møller

Men er Rusland nu en større trussel end Sovjetunionen var under Den Kolde Krig?

Rusland er en militær dværg overfor NATO

Hvis man vil evaluere, hvor stor en trussel Rusland på nuværende tidspunkt udgør overfor vesteuropæiske lande, og dermed Danmark, kan man ved at kigge på landenes indbyrdes militærbudgetter få et stort fingerpeg om magtforholdet.

Ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) lå Ruslands samlede militære udgifter i 2022 langt under NATOs samlede udgifter. Ruslands budget ligger lidt over Englands, som kun er et enkelt af Europas 29 medlemslande. Sammenlignet med USAs militære udgifter udgør Ruslands kun en tiendedel.

SIPRIs sammenligninger af militære udgifter for de 15 højeste militærbudgetter i verden.

Man skal ikke have det store kendskab til militære strategier for at vide, at en angribende part skal have et vist overtag i det militære styrkeforhold for at kunne invadere et andet land.

Det er også vigtigt at skrive sig bag øret, at Rusland, fra starten af konflikten i Ukraine, har tilkendegivet, at Rusland kun betragter sin indgriben i Ukraine som en begrænset, special militær operation. Og ikke som en invasion af hele Ukraine.

Krigen i Ukraine bliver brugt som begrundelse for Danmarks aftale med USA

Danmark og USA påbegyndte arbejdet med denne aftale d. 10. februar 2022, hvilket er to uger før Rusland gik ind i Ukraine d. 24. februar 2022. Enten var det en tilfældighed, eller også var de danske og amerikanske regeringer meget forudseende. Vidste de danske og amerikanske regeringer, at USAs proxy-regering i Ukraine bevidst provokerede Rusland til at gå ind i Ukraine i 2022?

Der er ingen tvivl om, at USA har været dybt involveret i Ukraine siden Majdan-revolutionen i 2014. Præcis hvor dybt involveret USA var i regeringsdannelsen efter Majdan-revolutionen blev afsløret af en opsnappet telefonsamtale i 2014 mellem Victoria Nuland fra den amerikanske administration og USAs ambassadør i Ukraine, Geoffrey Pyatt. I den lækkede samtale kan man høre, at det er daværende vicepræsident Biden, der bestemmer, hvem der skal være med i Ukraines første regering efter Majdan-revolutionen og ikke de Ukraines oprørere!

Kort tid efter sker der netop det, at den regeringssammensætning, som Biden/Nuland foreslår Pyatt, bliver til virkelighed; Poroschenko bliver Ukraines første præsident efter Majdan-revolutionen. I en af sine taler som Ukraines præsident i 2014 udtaler han, hvordan den russisk-ukrainske befolkning skal udsættes for forfølgelse, hvordan de russisk-ukrainske børn bliver nødt til at gemme sig i kældrene, og hvordan krigen skal vindes over det russisk-ukrainske mindretal.

Nedenstående video-klip er fra den prisbelønnede journalist Anne-Laure Bonnels dokumentar fra 2014-2015 om borgerkrigen i Ukraine. Se den fulde dokumentar HER!

Krigen i Ukraine er en amerikansk proxy-krig, hvilket betyder, at amerikanerne får andre til at føre krigen for sig mod Rusland uden selv at være direkte involveret.

Allerede i 2014 udpegede Schiller Instituttet i Danmark Ukraine som det problemområde, der kunne vokse sig kraftig nok til at globalistiske interesser kunne få sig den (evt. begrænsede) atomkrig, som alting peger på at de vil med den konfrontationspolitik overfor Rusland, som der føres.

Se denne video optaget d. 18. marts 2014 efter en gruppe fra Schiller Instituttet havde haft foretræde for Folketingets Udenrigsudvalg:

Schiller-folkene afleverede et dokument med en nedskrevet tale af Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg, som ligger her på Folketingets hjemmeside.

USA har praktisk talt besat Danmark, Norge Sverige og Finland på meget kort tid

I 2022 indgik amerikanerne en lignende bilateral aftale med Norge. Se en artikel i Finans med titlen “Amerikansk militær kan med ny aftale operere i Norge, som var det i USA” HER!

Og tidligere i år (2023) er både Sverige og Finland bukket under for amerikanernes ønske om en stærk militær tilstedeværelse i Norden.

På billedet herunder er afbilledet de 17 militære baser i Sverige, som USA har adgang til.

Hvad skal USA i de nordiske lande?

Hvad har de seneste 2-3 år været så presserende, at USA vil ofre store beløb på deres nationalbudget og åbne 40 omkostningskrævende baser i de nordiske lande? Heraf ligger de 15 i Finland, 17 i Sverige, 4 i Norge og de omtalte 3 i Danmark, plus Esbjerg Havn, der er en udvidet NATO-havn, som amerikanerne i forvejen har adgang til. Hvorfor er der ingen af de nordiske landes regeringer, der sætter hælene i og siger ‘nej tak’ til USA?

Det kan dårligt skyldes, at de er virkelig bekymrede for Ruslands militære kapabiliteter. Rusland er en militær dværg i sammenligning med de vesteuropæiske lande, for ikke at tale om USA, der alene har et militært budget 10 gange større end Ruslands. Så svaret skal nok findes et andet sted.

Under den såkaldte coronapandemi i 2020-2022 voksede en ny antagelse frem i alverdens befolkninger, som ikke harmonerede med det, som hovedstrømspressen (mainstream medier) præsenterede for befolkningerne. Antagelsen gik ud på, at en verdensomspændende konspiration af en magtelite ville indføre en ny verdensorden (New World Order) gennem forskellige kriser, såsom pandemier og krige.

World Economic Forums grundlægger Klaus Schwab skrev sågar en bog “COVID-19: The Great Reset”, hvor han forklarer hvilke trin i dette verdensomspændende ‘reset’, han forudser. Et økonomisk reset er, ifølge bogen, et af de første skridt, der finder sted efter pandemien.

Hvis denne konspiration er virkelig, er USA et land, som er underlagt denne konspiratoriske magtelite. I så fald giver det mening, at USA vil gennemtvinge oprettelsen af disse militære baser i de nordiske lande, hvis regeringer allerede er under kraftig indflydelse af den konspiratoriske magtelite.

At have fremmede tropper i et land, som kan sættes ind mod landets egen befolkning, er en stor fordel. På denne måde undgår magthaverne, at militæret gør mytteri, når det sættes ind mod landets befolkning, da militæret ikke er nationalt.

Men kunne det være et fremtidigt scenarie, at amerikanske soldater sættes ind mod danskerne? - Lad os ikke håbe det, men hvis konspirationen er virkelig, er det bestemt en mulighed, som magthaverne har overvejet.

Dan Johannesson: Er Danmark i praksis ved at gå i krig med Rusland?

Dan Johannesson (Cand.mag. i Medievidenskab i 2011, med speciale i propaganda og massemanipulation i Amerikanske og Danske nyhedsmedier) lavede d. 9. januar 2024 et blogopslag om forsvarssamarbejdsaftalen, som er gengivet herunder:

Der sker flere og flere mystiske ting på Dansk jord, ikke alene ift. Amerikanske tropper, våben og materiel, som snart begynder for alvor at strømme ind i vores land, men nu også med -Ukrainske- soldater på Dansk jord.
Få overblikket over vanviddet her.
Kilder:
1.Danmark indgår forsvarssamarbejdsaftale med USA:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-indgaar-forsvarssamarbejdsaftale-med-usa
2. Amerikansk militær vælger endnu en dansk havn:
https://danskehavne.dk/amerikansk-militaer-vaelger-endnu-en-dansk-havn/
3. Dansk F-16-donation bliver flere måneder forsinket: Ukrainerne er ikke klar:
https://www.berlingske.dk/politik/dansk-f-16-donation-bliver-flere-maaneder-forsinket-ukrainerne-er-ikke

Dan Johannesson har lavet den følgende video der ledsager hans blogopslag:

Danskerne bør have en folkeafstemning om de amerikanske baser

Det er kun Alternativet og Enhedslisten, der udtaler sig kritisk om den nye forsvarssamarbejdsaftale med USA. Hvis dette billede fortsætter, vil det ikke være nødvendigt for regeringen at sende spørgsmålet om nye amerikanske baser på dansk territorium ud til folkeafstemning. Det kræver nemlig en del mere end de 14 mandater som Alternativet og Enhedslisten tilsammen kan mønstre.

Ifølge Grundlovens paragraf 20 skal der være minimum fem sjettedele flertal for et lovforslag, som indebærer permanent afgivelse af suverænitet. Og kun i tilfælde af at der ikke er et flertal på 150 ud af 179 mandater, er magthaverne nødsaget til at spørge vælgerne til råds. Det var også netop det, der skete i 1972, da man måtte sende spørgsmålet om EF (det senere EU) til folkeafstemning: Der var simpelthen ikke nok mandater til, at Folketinget kunne tilslutte sig EF uden om borgerne.

At både paragraf 19 og 20 i Grundloven handler om afgivelse af suverænitet, kan man få bevis for ved at se dette ministersvar fra Søren Pape som Altinget har gengivet i et opslag fra d. 17. marts 2017. Det kan så diskuteres om paragraf 20 overhovedet er relevant i denne bilaterale sag mellem Danmark og USA, da paragraf 20 handler om aftaler mellem Danmark og mellemfolkelige organisationer.

Men Folketinget er ikke let at få i tale, endsige ‘vække’, i et sådant spørgsmål. Politikerne er trænede i, at det ikke er interessant, hvad vælgerne mener, medmindre der er folketingsvalg.

Borgerforslaget “Krav om annullering af den underskrevne forsvarssamarbejdsaftale med USA om de planlagte amerikanske militærbaser på dansk territorium.”

En måde at skabe debat om spørgsmålet om de amerikanske baser er ved at oprette et borgerforslag. Borgerforslag, som ellers har opnået over 50.000 underskrifter, bliver som oftest ikke vedtaget af politikerne. I 2021 var status, at det kun var 5, der blev vedtaget mod 19, som blev forkastet af de behandlede borgerforslag i Folketinget.

Men et borgerforslag kan i dette tilfælde bruges til at påvirke de mange folketingspartier, som er med i forsvarsforligskredsen, til at tage aktivt standpunkt i sagen om de amerikanske baser. For eksempel kræver det blot, at SF trækker sig, plus et enkelt nordatlantisk mandat eller et mandat uden for en partigruppe, så skal spørgsmålet til folkeafstemning blandt vælgerne inden amerikanerne får lov til at etablere baser på dansk jord.

Derfor har jeg sammen med 4 medstillere, Tom Gillesberg (formand for Schiller Instituttet i Danmark) fra København, Brian Dahl fra Aalborg, Karen Klarbæk fra Silkeborg og Jayseth Simonysano fra Værløse, oprettet et borgerforslag, som jeg håber, du vil være med til at støtte. Et borgerforslag må ifølge reglerne ikke indeholde et forslag om folkeafstemning, og derfor er borgerforslaget udformet med krav om, at den underskrevne aftale annulleres af Folketinget.

Men du skal underskrive borgerforslaget med det samme, hvis vi skal nå i mål med de 50.000 underskrifter, inden Folketinget vedtager lovændringen, der tillader amerikanerne at gå i gang med deres baser. Der gives typisk 4 uger under høringssvar-fasen, så en evt. lovændring bliver tidligst vedtaget medio marts 2024. Ifølge Trine Pertou Mach fra Enhedslisten, så har forsvarsministeriet sagt at lovforslaget først vil være klar omkring sommerferien.

Støt borgerforslaget (klik på billedet eller på knappen):