Ud af skammekrogen - og ind i (butiks-) varmen!
Det er vanskeligt at beskrive, hvilken enorm, personlig glæde det er at få mulighed for at præsentere den bog, der på alle måder er kronen på mit forfatterskab, hos Bog & Idé i Silkeborg.
Gennem de seneste 5 år har jeg sendt omkring 10-20 gange flere e-mails, end jeg har modtaget. Jeg har fået afsindig mange afslag på mine henvendelser. Er blevet ignoreret, bevidst og ubevidst misforstået samt jagtet online af et korps af systemets lakajer. Oven i hatten har jeg modtaget en håndfuld dødstrusler, hvoraf politiet har valgt kun at efterforske de to, samt hængt ud i pressen de få gange, den har valgt at bruge tid på mit aktivistiske, politiske og forfattermæssige virke.
Da en god veninde foreslog, at jeg skulle præsentere De 3 Fiktioner i en boghandel, når den udkom, tænkte jeg, at det var betænksomt af hende, men også naivt. Et par telefonkald senere var min letsindige bedømmelse af hendes intention gjort til skamme, og nu er det altså en realitet: Jeg skal præsentere min bog i en FYSISK, mainstream forretning.
Se Bog & Idés opslag på deres Facebook-side HER!
Du må meget gerne ‘like’, kommentere og dele Bog & Idés Facebook-opslag
Fra klinky-klonky demonstrationer til Bog & Idé
Hvis du er interesseret i at stifte bekendtskab med min historie fra de tidlige klinky-klonky demonstrationer, som jeg arrangerede sammen med Mads Palsvig, og frem til i dag, skal du begynde med Illusionen om Danmark - Del 1 - De 3 Tabte År.
I denne bog får du hele historien om min 5G aktivisme, klinky-klonky, Mads Palsvig og JFK21 (Velstandspartiet), Forfatningspartiet, Frihedslisten, Men in Blacks overtagelse af demonstrationsscenen og alle de andre vilde ting, der foregik fra begyndelsen af 2020 og til slutningen af 2022.
Bogen, der blev til 4 bøger
Da jeg i november 2022 begyndte at skrive, havde jeg egentlig blot stillet mig selv den opgave kort og godt at fortælle danskerne, hvordan de bliver snydt af en meget lille overklasse af mennesker, også kaldet den globale elite.
Fra begyndelsen var jeg overbevist om titlen på projektet “Illusionen om Danmark” med undertitlen “De 3 Fiktioner”; men før jeg kastede mig ud i at beskrive, hvilken illusion, vi lever i, måtte jeg redegøre for, hvordan jeg i årene 2020-2022 fik øje på illusionen om Danmark. Det blev til en hel bog i sig selv, og derfor voksede projektet til flere bind i stedet for blot en enkelt bog.
Sideløbende hermed fik jeg idéen om at samle en masse stærke kræfter fra modstandskampen mod regeringens corona-politik og få deres bidrag til en bog med mange forskellige historier, og dermed mange vinkler, så læseren kunne sætte sig ind i, hvordan corona-aktivisterne tænker. Og hvor forskellige de i grunden var, og er! Og således blev idéen om en trilogi en realitet og efterfølgende blev det til tusindvis af timer i selskab med min bærbare.
Men det skulle ikke blive ved de tre bøger i trilogien….
Grundlovsbedraget på bogform
Da jeg langt om længe havde udgivet del 1 og nu kunne koncentrere mig om at skrive den egentlige bog “De 3 Fiktioner”, voksede der endnu en bog ud af projektet. Det blev meget tydeligt for mig, hvordan Danmarks Riges Grundlov - og forskellige ændringer af den gennem tiderne - var blevet brugt i et statskup, som var foregået over 175 år fra den første Grundlov i 1849 og frem til i dag.
Jeg var bekymret for, at dette grundlovsbedrag ville forsvinde et sted i trilogien og ikke blev fortalt på en gennemarbejdet, fokuseret måde, forståelig for lægmand. Jeg følte mig derfor nødsaget til at sætte arbejdet med del 2 på pause og skrive en separat bog om dette reelle statskup udført af Glücksborg-familien, der som bekendt er vores nuværende kongefamilie.
Bogen fik titlen “Illusionen om Grundloven - Et statskup over 175 år” og udkom i december 2023, lidt mere end et halvt år efter den første bog. Den blev i øvrigt distribueret til alle folketingsmedlemmerne, regeringen og ministrenes departementschefer.
Illusionen om Grundloven er på blot 112 sider og er rig på ledsagende illustrationer, som gør det let for læseren at forstå, at der er blevet begået et statskup siden min tipoldefar, Steen Steensen Blicher i sin tid var med til at fremtvinge Danmarks første Grundlov.
Kom og få et glas champagne og et stykke kransekage til bogreception i Silkeborg
Jeg er opvokset i Silkeborg, og netop derfor er det er en særlig glæde, at bogreceptionen finder sted i Silkeborgs lokale boghandel i Vestergade 8.
Kom og vær med til at sætte fokus på det, formentlig, bedste værktøj vi har til at formidle Danmarks virkelige tilstand, og som kan hjælpe det danske folk til at påbegynde arbejdet med at tage magten tilbage fra globalisterne.
Jeg vil være der fra kl. 15.30-18.00 og håber inderligt, at du har mulighed for at komme og være med til at fejre denne særlig begivenhed.
Se i øvrigt den opdaterede danmarksturné på nedenstående link:
Share this post