Playback speed
×
Share post
Share post at current time
0:00
/
0:00
Transcript
4

Er Biblen en 1600 år gammel løgn?

Romerske kejsere fik Biblen kanoniseret i årene 325-393 e.Kr. Men misbrugte og fordrejede de mon Jesus' budskab, og brugte det som et redskab i deres forsøg på at erobre hele verden?
4

Wulfilas gotiske bibel består kun af 4 testamenter

Jeg er taget til Uppsala i Sverige for at besigtige Sveriges største bogskat, den såkaldte Sølvbibel, eller Codex Argenteus på latin. Det var en pragtbibel udført med sølv og guld-blæk omkring år 500-525 e.Kr. til ære for den østgotiske kejser Teodorik, der havde erobret hele Italien.

Fragmenter af Sølvbiblen, Codex Argenteus, er udstillet i et montre på Uppsala Universitets Bibliotek i Sverige.

Det særlige ved Sølvbiblen er at den er skrevet på gotisk og baseret på den halvgotiske biskop Wulfilas oversættelse af de 4 evangelier fra græsk til gotisk. Han må have lavet oversættelsen mellem år 348, hvor han måtte gå i eksil på grund af romernes forfølgelse af gotisk kristne, og frem til sin død i 383. Tidspunktet er svært at komme nærmere end det.

Det med dateringen er vigtigt fordi det viser at de tidlige kristne anså de 4 evangelier som Jesus’ kernelærdom, og at de 4 evangelier derfor VAR biblen. Det kommer vi tilbage til, for der eksisterer rigtig mange beviser på at det er sandt.

De tidlige kristne behøvede ikke at missionere med sværdet i den ene hånd og biblen i den anden

Fra Jesus’ død og frem til kirkesynoden i 393 e.Kr. ekspanderede budskabet om Jesus’ lære og spredtes ud over hele den kendte verden. Det spredte sig som en steppebrand uden at missionærerne behøvede at bruge våben og tvang, sådan som den Romerske Kirke senere gjorde det, efter kirkemødet i Hippo.

Nutidens historikere kalder alle de tidlige kristne retninger for arianisme, hvilket er en stor tillempning. Men det giver en forståelse for at der var tidligere kristne menigheder end de katolske. Den arianske kristendom blev allerede ved synoden i Nikæa i 325 bandlyst som kættere. Når den katolske kirke derfor praler med at den har nedkæmpet kættere i over halvandet årtusinde, så er det ofte kristne de har forfulgt og dræbt. Gad vide hvor i Jesus’ budskab at den katolske kirke fandt belæg for dette? Den Romerske Kirke har måttet lyve og bedrage for, at bruge kristendommen til at tilrane sig rigdom og magt. Og kirken har dræbt til højre og venstre, endda i Jesus’ navn.

Det er på den baggrund ikke overraskende at vi ikke kender så meget til de tidlige kristne samfund, for den romersk-katolske kirke har simpelthen udslettet dem, på samme måde som de udslettede østgoterne. Alt hvad der ikke var katolsk var kættersk og skulle ifølge romerne tilintetgøres. Og sejrherrerne skriver som bekendt historien, hvilket gør at der ikke levnes mange ord om andres udlægning af sandheden end sejrherrens egen historie.

Ariansk kristendom overlevede i lang tid, på trods af romernes og den katolske kirkes forfølgelser

Selvom den romersk-katolske kirke har gjort alt hvad den kunne for at skjule historien om dens forfølgelser af andre kristne, og brændt alle de ikke-katolske skrifter som de kunne få fat på, så er der alligevel dukket en masse arianske bibler op, i over tusind år efter romerne påbegyndte forfølgelserne af de arianske kristne og andre ikke-katolske kristne.

Den gængse bibelforståelse fortæller at ”De ældste Bibler er Codex Sinaiticus, Codex Vaticanus og Codex Alexandrinus. Men dette er simpelthen ikke sandt. For det første så er dateringen åbenlys forkert. Dernæst så er det uærligt ikke at nævne Codex Washington, Papyrus Codex (Papyrus 45), Codex Syraiacus, Garima Gospels, og Codex Vercellensis som alle tidsmæssigt er er FØR de nævnte tre Bibler.

Det virker til at den romersk-katolske kirke forsøger at pynte historien, så de tidlige arianske bibler, som kun bestod af de 4 evangelier ikke får den opmærksomhed som de burde. Men sandheden om dette bedrag er også ved at slippe ud. Herunder listes de mange bibler som kun består af 4 evangelier, og som både har eksisteret længe før synoderne i 300-tallet og som blev reproduceret helt op i middelalderen.

Tidlige og senere bibler der kun består af de 4 evangelier:

Jeg har lagt links’ne ind så du bare skal klikke på navnene ovenfor, for at verificere hvad jeg siger er rigtigt: Biblen bestod kun af 4 evangelier indtil de romerske kejsere fik tæmmet kristendommen og gjort den til en ‘rigsreligion/statsreligion’. Og denne oprindelige form for kristendom levede videre i mange århundrede, på trods af den romersk-katolske meget drabelige forfølgelse af alt ikke-katolsk.

Det er betænkeligt at den romersk-katolske kirke endda er ekstra nøjeregnende med at forfølge disse tidlige kristne. Det kan være du kender historien om katharerne, som blev forfulgt i flere hundrede år og de sidste brændt på bålet i det 14. århundrede. Katharerne er et eksempel på en Jesus-troende retning som blev betragtet som arianisk kristendom af den katolske kirke.

Det var faktisk denne arianske strid som i 400-tallet fik kejserne til at trykke på speederen i forhold til at tæmme kristendommen, så det ligger i den romerske-katolske natur at kalde alle ikke-katolikker for arianere. Efter udslettelse af katharerne bliver udtrykket kættere (som er afledt af katharer) brugt i stedet for, hvilket netop vidner om hvordan kirkens propaganda er skruet sammen.

Where’s the beef? - og hvad med Paulus?

‘Bøffen’ i dette problem, som en forvrænget bibel forårsager, er, at den katolske kirke har brugt Jesus’ budskab til at udforme en kirke som blev en rigsreligion, og en statsreligion, som igen kunne bruges som et magtredskab overfor befolkningen.

De 4 evangelier kommer så tæt på Jesus’ budskab som vi nok kan komme det i dag. De 4 apostle, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes var alle disciple og havde gået sammen med Jesus. Det havde Paulus jo ikke.

Men det behøver ikke nødvendigvis at gøre Paulus ringere, for han har skrevet så mange passager i biblen, som kristne i næsten to årtusinder har sat meget pris på.

Men når han skriver specifikke breve til specifikke menigheder, så er brevene beregnet til at komme med et budskab i den kontekst. Det den romersk-katolske kirke så har gjort er at ophøje det op på siden af Jesus’ ord og handlinger. Det er en kattelem til at smelte staten og kirken sammen.

Den romersk-katolske kirke tager Paulus til indtægt for at smelte kirke og stat sammen til en guddommelig enhed. Det sker i den i år 393 kanoniserede bibel. Først kommer de 4 evangelier. Dernæst Apostelenes Gerninger. Og lige derefter kommer Paulus ‘Romerbrevet’. I kapitel 13, vers 1-7, fortæller Paulus hvordan man skal indordne sig autoriteter og myndigheder:

At være underlagt autoriteter (Romerbrevet kapitel 13, vers 1-7)

1 Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig; thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de, som findes, er indsat af Gud,

2 så den, som sætter sig op imod øvrigheden, står Guds ordning imod; og de, som står den imod, vil pådrage sig selv dom.

3 De styrende er jo ikke til for at skræmme dem, som gør det gode, men dem, som gør det onde. Vil du være fri for at frygte øvrigheden, da gør det gode; så skal du få ros af den.

4 Thi den er Guds tjener dig til gavn. Men gør du det onde, så frygt; thi øvrigheden bærer ikke sværdet for ingenting; den er jo Guds tjener, som til straf lader vreden ramme den, der handler ondt.

5 Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for vredens, men også for samvittighedens skyld.

6 Af samme grund svarer I jo også skat; thi de, der tager vare netop på dette, er Guds tjenere.

7 Giv alle, hvad I er dem skyldige: den, I er skat skyldige, skat; den, I er told skyldige, told; den, I er frygt skyldige, frygt; den, I er ære skyldige, ære.

MEN, Paulus skriver til en specifik menighed i Rom, som har den romerske kejser meget tæt på, og som må balancere begreberne for at overleve som menighed.

Paulus har ikke skrevet et nyt evangelium! Han har blot skrevet et brev specifikt til en menighed som stod i en svær situation. Han skrev ikke et doktrin om at underordne sig enhver magt, uanset hvor retfærdig eller uretfærdig den måtte være.

Men, som med alt, kan man tolke løs på en tekst (sådan som jeg også gør nu). Fakta er at Jesus’ ord og handlinger netop viste at man ikke blindt skal underlægge sig alle myndigheder. Han beder godt nok Simon Peter om at gemme sværdet da romerne vil anholde ham, men han viser bare med sine handlinger hvor forkerte beslutninger myndighederne tager, og fratager dem derved både etisk og moralsk autoritet. Også selvom de i sidste ende får udført deres ønskede handling, og korsfæster ham i en sammensværgelse med jøderne, så viste historien jo også at det blev handlinger som gik romerne imod, at de korsfæstede ham (dog kun indtil de hijackede hans budskab i år 393).

Problemets kerne er at Paulus’ Romerbrev ikke må sætte op ved siden af Jesus’ ord og handlinger, sådan som evangelierne beskriver dem.

Frikirkepræst Jon Knudsens undersøgelser

En præst som har undersøgt disse forhold i meget længere tid end jeg har, er Løkken Frikirkes Jon Knudsen. Han har lavet en opsummering af hans undersøgelser af biblens oprindelse, som han deler på nedenstående link.

https://drive.google.com/file/d/1UWT7dhTIp93q3kioAdpkLWhXbXJ5ri2N/view

Du kan i Jons dokument se hvordan den katolske kirke prøver at tilbageholde informationen om at den katolske bibels historie og dens forkvaklede relation til de 4 evangelier.

Meget af informationen om de tidlige bibler som jeg deler i dette opslag kommer fra Jons fantastiske gravearbejde. Tak til Jon for alt det han skænker til og deler med os andre!


Nedenfor kan du finde tidligere nyhedsbreve om kristendommens bedrag:





Discussion about this podcast

Illusionen om Danmark
Podcast-serien "Illusionen om Danmark"
I denne podcast-serie vil jeg dele de mange informationer som jeg støder på i mit arbejde med at afdække hvad Danmark er for et land, og hvordan det i virkeligheden fungerer. Det afdækker jeg i bøgerne i trilogien "Illusionen om Danmark" og bogen "Illusionen om Grundloven".
Jeg laver disse podcast så du kan lytte til dem på farten, og forhåbentlig blive meget klogere på dit land.
Hvis ikke vi danskere ved hvor vi står (og det gør vi desværre ikke i særlig høj grad!) hvordan kan vi så vide i hvilken retning vi skal gå?
Kend dit land og dets fortid, og du vil kunne forstå hvor du er i nutid!