Playback speed
×
Share post
Share post at current time
0:00
/
0:00
Transcript
24

Nesara/Gesara, Q(anon), Jordens udformning og St.St. Blicher

Frustrationen er ikke til at skjule. Skuffelsen over min medmennesker er nok det der rammer mig mest. Måske er jeg mest af alt skuffet over at jeg ikke kan hæve mig over det. Skuffet over mig selv!
24

Sandhedens vej, kærlighedens vej

Det er så let at påberåbe sig sandheden i en Verden fuld af løgne. Kærligheden ligeså i en Verden fuld af dårskab.

Enten mener man det og sætter handling bag ordene, eller også gør man ikke. Prøver man mellemvejen, så gør man ikke!

Det bliver nærmest aldrig opfattet kærligt, når man irettesætter andre. Man vil altid få prædikeret at man gjorde det på den forkerte måde: ukærligt, egoorienteret osv.

Lad mig derfor gøre en ting særlig klart for dig nu: Det ER en irettesættelse når jeg tager den verbale kamp med folk der promoverer følgende emner:

  • Oraklet “Q”

  • Q(anons) eller Anonymous

  • Nesara/Gesara

  • Trump som frelseren (eller varianten ‘Putin som frelseren’) (*)

  • White hats som dem der allerede har frelst dig (*)

*) Der er kun en frelser og han tog plads i dig for lang tid siden.

Til ovenstående liste hører også dårskaben om “den flade Jord”. Det er muligt der er problemer i videnskabens forklaring omkring Jordens udformning, for det meste er baseret på opstillede teorier. Skaberværket er ikke sådan lige til at skrive ned i en fysikbog. Men jeg har fulgt nedenstående opskrift og fundet at Jorden buer mellem Læsø og Jylland, mellem Rågeleje og Hesselø, mellem Nyborg og Korsør, mellem Gilleleje og Sverige, og ikke mindst mellem en af Danmarks smukkeste pletter, Kikhavn, og Tisvildeleje.

Hvordan kender du forskel på sandt og falskt?

At skelne mellem sandt og falskt er den store disciplin som verdens befolkning netop nu står over for. Og så er det store spørgsmål jo det som alle stiller: “hvordan?”.

SVAR: For at finde sandheden skal du bruge ALLE dine sanser. Og er du stadig i tvivl, så bruger du dem bare en gang til.

BEMÆRKNINGER: På vejen mod sandheden, med brug af dine sanser - givet til dig ved fødslen - vil du uvægerligt møde modstand. Du skal byde modstanden velkommen, for den lærer dig hvad du skal lære. Modstanden vil være i dig selv, ikke udenfor dig. Det er vigtigt at forstå. Det er din tunge rygsæk som du bærer på din vej. På din ‘Camino’. I rygsækken ligger din modstand. Kig i den, for det kan du lige så godt gøre i dag, som i morgen. Gør du det i dag kan du spare dig selv nogle skrammer og nogle vabler på fødderne, som du skal behandle i morgen. Tag både dine historier og dine følelser op og undersøg dem, for de er næsten altid sammenfiltrede. Hvor kommer de fra? Hvad handler de om? Hvad kan du lære af dem? Hvorfor står de ofte i vejen for at du kan se tingene klart? Spørg også dig selv ind til tidslinjen på din rejse: Hvornår begyndte jeg at tro på historierne?

OG GLEM NU IKKE: Fordi du har opnået en indsigt om at en lille magtelite har indhyllet Verden i løgne og bedrag, er ikke ensbetydende med at ALT er løgne og bedrag. Løgne fungerer bedst når de blandes med sandhed.

  • Lyver Buzz Aldrin (amerikansk astronaut fra Apollo 11) er det ikke ensbetydende med at Jorden er flad!

  • Laver BBC et faktatjek af Nesara er det ikke ensbetydende med at Nesara/Gesara er virkeligt!

  • Når Trump (eller Putin) bliver portrætteret som djævelen i 95 % af nyhedspressen, så er det ikke ensbetydende med at der er en 95 % chance for at han er frelseren.

Din opgave er at finde ud af hvad der er sandt, ikke hvad der er falskt. Denne skelnen er svær men du vil se, at der hvor du skal lægge mest knofedt i dit gravearbejde, også er der du vil finde sandheden. Den gemmer sig godt fordi ‘nogen’ ikke vil have at du skal finde den.

Vid at du er alene på denne rejse, men at der altid er mennesker der vil hjælpe dig. Kunsten er at række ud til de rigtige. Brug dine sanser. Rækker disse mennesker ud til dig først- digitalt såvel som analogt - så er de højst sandsynligt ikke dem du har brug for lige nu. Men giv dem alligevel hvad de beder om i rigelige mængder. For du vil møde dem igen, og så er de måske lige nøjagtigt dem du har brug for på det tidspunkt.

Tilbyd din hjælp til andre, men forvent ikke taknemmelighed tilbage. Hos dem foregår den samme sandhedens kamp som foregår i dig. Du skal forstå deres dårskab, for den er også din!

Tak til Kim Lodrö Dawa for at minde mig om min tipoldefars gode råd til ungdommen tilbage i 1829. Han døde næsten 20 år senere som en meget fattig, men vis, mand!

“Stambogsstykke, til en ungersvend ved hans Udgang i Verden” af St. St. Blicher

Ud gaaer Du nu paa Livets Vej.
Brug Livet; men misbrug det ej!

I Modgangs Skye, i Medgangs Sol
Ej paa Dig selv, men Himlen stol!

Smag Glædens Skaal; men tørn den ikke!
Med Mod Du Sorgens Kalk uddrikke!

Tjen for dit Brød; men ej som Slave!
Tag glad mod Løn; ej saa mod Gave!

Arbejd! for at Du Dig kan hvile!
Hvil! at til Arbejd Du kan ile!

Gjem ej paa Guld! bortkast det ej!
Til ærlig Fordeel siig ej Nej!

Blandt Alvorsdaad forsmaae ej Skjemt!
Skjemt saa, at Alvor ej bli'r glemt!

Elsk Yngling! men forelsk Dig ikke!
Hav Venner! men forvæn dem ikke!

Tag vel mod Raad; men brug ej alle!
Giv ingen, før Man Dig mon kalde.

Mistænk ej Nogen uden Skjel!
Troe heller Ingen alt for vel!

Vær til at see og høre snar!
Seendrægtig derimod til Svar!

Ej fremmed Løndom efterspor!
Gjem vel enhver, Man Dig betroer!

Skye Strid, saalænge som Du kan!
Men tvinges Du, da strid som Mand!

Hig ufortjent ej efter Ære!
Fortjent med Ydmyghed Du bære!

Fra Lasters Plet hold reen din Stie!
Fra lønlig Brøde viid Dig frie!

Thi tungest Byrde Nogen veed,
Er dog en tung Samvittighed.

Saa gaae med Gud din Bane frem!

Steen Steensen Blicher (1782-1848) kæmpede for almen værnepligt (som modsætning til den daværende ‘elite’-venlige værnepligt). Og han kæmpede for en fri forfatning. Modsat hans tipoldebarn undgik han i hele sit virke at blive anholdt af ordensmagten. Men han undgik ikke udskamningen! Falleret, bagtalt og delvist ringeagtet (som J.J. Dampe før ham) døde han året inden Danmark fik sin første Grundlov.

Sig nærmer tiden…

“Jeg sku’ ha sunget lidt mer’ måske?” skrev Blicher i Trækfuglene i digtet Sig nærmer tiden, da jeg må væk.

Oluf Ring satte senere musik til og endnu senere gjorde Kim Larsen, med hans levende, legende og vidende væsen, sangen levende og udødelig for mig.

Discussion about this podcast

Illusionen om Danmark
Podcast-serien "Illusionen om Danmark"
I denne podcast-serie vil jeg dele de mange informationer som jeg støder på i mit arbejde med at afdække hvad Danmark er for et land, og hvordan det i virkeligheden fungerer. Det afdækker jeg i bøgerne i trilogien "Illusionen om Danmark" og bogen "Illusionen om Grundloven".
Jeg laver disse podcast så du kan lytte til dem på farten, og forhåbentlig blive meget klogere på dit land.
Hvis ikke vi danskere ved hvor vi står (og det gør vi desværre ikke i særlig høj grad!) hvordan kan vi så vide i hvilken retning vi skal gå?
Kend dit land og dets fortid, og du vil kunne forstå hvor du er i nutid!